Nyheder

Enron: Historiens største konkurs

Den amerikanske energigigant Enron er kollapset med et brag og kan rive revisionsfirmaet Arthur Andersen med sig i faldet. Milliarder af dollar er væk. Tusinder har mistet deres opsparing. Fortsat tvivl om præsident Bushs rolle.

Af Søren Lundager Hansen

Livet var godt for Kenneth Lay og hans 21.000 ansatte dengang i sommeren 2000. Enron, der på få år voksede fra regionale rørledninger til det globale energimarked, handlede med naturgas, elektricitet og mange andre ting, og det gik så godt, at koncernens aktier nåede rekordkursen 90,56 dollar.

Enron var nummer syv på Fortune 500-listen over USAs største virksomheder. Koncernen blev vurderet til at være over 500 milliarder kroner værd.

Glad chef - og glade ansatte


Kenneth Lay kunne hæve fede lønningscheck i kraft af sit job som administrerende direktør og arbejdende bestyrelsesformand. De ansatte var også glade: Deres pensionsopsparing bestod af aktier i den succesrige virksomhed, der udvidede aktiviteterne til rådgivning, kommunikation og online-handel.

Enron med hovedkvarter i Houston, Texas så gerne delstatens guvernør, George W. Bush indtage Det Ovale Kontor i Det Hvide Hus. Republikaneren Bush og forretningsmanden Kenneth Lay - eller 'Kenny Boy', som Bush omtalte Enron-chefen - havde samme syn på mange ting, ikke mindst den følsomme energi- og miljøpolitik. Det fik Ken Lay til at poste store summer i Bushs valgkampagne.

Aktien styrtdykkede


Men noget gik galt i Enron - helt galt. Aktierne mistede stort set al værdi, og New York Stock Exchange fjernede det værdiløse papir fra handelen på Wall Street.

Enrons 21.000 ansatte måtte vinke farvel til en milliard dollar, der stod bundet i aktier som deres pensionsopsparing. Tusinder af investorer tabte flere milliarder dollar.

Men ikke alle måtte gå fra hus og hjem, efter at Enron i december 2001 indgav deres konkursbegæring:

Kenneth Lay var blandt de ledende medarbejdere, der nåede at sælge et stort antal aktier, inden alting kollapsede om ørerne på de driftige folk i Texas. Samtidig opfordrede han sine medarbejdere til at købe flere aktier. Flere hundrede af firmaets chefer fik samtidig ekstra i lønningsposen - lige fra en tusindkroneseddel til fem millioner dollar til de mest værdifulde chefer.

Alt sammen kort før Kongressen, Justitsministeriet og det amerikanske børstilsyn SEC fattede interesse for virksomheden, de ufattelige økonomiske tab på rekordtid og ikke mindst Enrons revisionsfirma, Arthur Andersen.

Pyntede regnskaber

Nedturen begyndte i 2001 med flere lyssky transaktioner mellem partner-selskaber i koncernen. For andet halvår, meddelte Enron, måtte forventes et underskud. Og senere blev Kenneth Lays ører for alvor røde, da regnskaberne viste sig at være pyntede med mindst 600 millioner fiktive dollar. En gæld på en milliard dollar optrådte til gengæld ikke i regnskabet.

Den 2. december 2001 indgav Enron historiens største konkursbegæring.

Makulering var helt normalt

Dét fik revisionsfirmaet Arthur Andersen på banen. Hidtil havde Arthur Andersen godkendt de kreative regnskaber. Nu gav den ledende partner i firmaet, David Duncan, ordre til at slette Enrons oplysninger fra computere og makulere dokumenterne.

Helt normal praksis, lød forklaringen. David Duncan hævdede at have spurgt firmaets egne advokater til råds i sagen.

Men da Kongressen, Justitsministeriet og det amerikanske børstilsyn SEC begyndte at grave i Enrons konkurs, var der ikke opbakning til David Duncan fra firmaets side.

Ledelsen kaldte fremgangsmåden stik imod firmaets principper og almindelig sund fornuft.

Kort efter blev David Duncan fyret, tre af hans kolleger i Arthur Andersen suspenderet og fire andre degraderet.

Flere kendte til sagen

Meget tyder på, at Enrons ledelse kendte til firmaets store problemer. En af koncernens kontorchefer, Sharron Watkins, skrev et syv sider langt brev til direktøren Kenneth Lay. Sharron Watkins skrev blandt andet, at "vi vil sprænges i en bølge af bogføringsskandaler".

Kenneth Lay reagerede med at få iværksat en undersøgelse - men den viste sig at være meget overfladisk og standsede ikke firmaets vej mod krakket.

Et internet notat fra revisionsfirmaet Arthur Andersen viste også, at ledelsen i firmaet kendte til det kreative regnskab allerede i februar 2001 - ni måneder før firmaet gik konkurs.

Forbindelse til regeringen

Enrons støtte til George Bush så også ud til at gavne virksomheden direkte.

Vicepræsident Dick Cheney holdt adskillige møder med Enron, da regeringen skulle have sin energipolitik på plads. Enron blev ellers kritiseret for udelukkende at påpege, hvad der var i firmaets egen interesse. Ikke hvad der ville gavne energibranchen generelt.

Handelsminister Don Evans og finansminister Poul O'Neill har også haft kontakt til Kenneth Lay. Ifølge Time Magazine tog Kenneth Lay kontakt til ministrene for at bede om en håndsregning. Kenneth Lay skulle i dén forbindelse have påpeget, at Enron var så stor, at den kunne ryste hele den amerikanske økonomi.

Ministrene har dog senere fastholdt, at de ikke reagerede på Kenneth Lays henvendelse.

Skandale på skandale

Sagen var så alvorlig, at det amerikanske forbundspoliti deltog i undersøgelserne. FBI ransagede blandt andet Enrons hovedkontor og gennemrodede de makulerede dokumenter.

I januar måned 2002 trak Kenneth Lay sig som administrerende direktør for Enron.

Dagen efter blev firmaets vicepræsident John C. Baxter fundet død. Politiet mente, han havde begået selvmord.

Samme dag beordrede Det Hvide Hus revision af alle kontrakter mellem regering-en, Enron og revisionsfirmaet Arthur Andersen.

Cheney sagsøgt

Også Kongressen ville have fokus på regeringens forbindelser til Enron. Men vicepræsident Dick Cheney ville ikke samarbejde. Han nægtede at udlevere navnene på de virksomheder, regeringen havde brugt som konsulenter, da den skulle have sin energipolitik på plads.

Kongressens svar på Rigsrevisionen - The General Accounting Office - lagde derfor sag an mod Dick Cheney, for at få ham til at hoste op med navnene.

Første syndebuk

I midten af februar 2002 begyndte høringerne i den skandaløse sag. Kenneth Lay og en række andre af firmaets direktører mødte op til høringerne tavse som graven.

Efter lange, besværlige afhøringer af tidligere Enron-medarbejdere og bred uenighed blandt dommerne, blev revisionsfirmaet Arthur Andersen udpeget som sagens første skurk. Firmaet blev dømt skyldig i at have forsøgt at dække over skandalen ved at fjerne alle spor af virksomhedens papirer.

Arthur Andersen blev idømt en bøde på fire millioner kroner samt forbud mod at revidere regnskaber for noterede selskaber frem til år 2007.

Derudover havde investorerne, som investerede penge i Enron på baggrund af revisionsfirmaets positive bemærkninger om Enrons økonomi, krav på at få deres milliardtab erstattet af Arthur Andersen.

Nu er det Enrons tur

Som modtræk til skandalen har George Bush afsat flere penge til den amerikanske kamp mod svindel. Imens fortsætter sagen mod Enron.

Enrons finansdirektør Andrew Fastow er anklaget for 78 lovovertrædelser. Anklagepunkterne lød blandt andet på bedrageri, hvidvaskning og kriminel sammensværgelse, der i alt kostede investorerne 10 milliarder kroner.

Den tidligere topchef, Jeff Skilling, er anklaget for bedrageri, insiderhandel med aktier og for at lyve om Enrons økonomi.

Kenneth Lay er sigtet for at have vildledt investorer, myndigheder og ansatte omkring Enrons økonomi.

I december 2005 erklærede Enrons regnskabschef, Richard Causey, sig skyldig i de kriminelle anklager mod ham i forbindelse med Enrons konkurs.

Richard Causey har angiveligt lavet en aftale med anklagemyndigheden om, at han vil hjælpe dem med at få Kenneth Lay og Jeffrey Skilling dømt.