Færøerne får restriktiv rygelov

16x9

Færingerne får en mere restriktiv rygelov, end den der træder i kraft i Danmark til foråret.

Landsstyremand Hans Pauli Strøm (S) har fået det resterende landsstyres opbakning til at udvide den gældende færøske tobakslov fra 2005.

Ifølge denne lov er det ikke tilladt at ryge på offentlige arbejdspladser - men fremover ønsker landsstyremanden også, at det skal være forbudt at ryge på private arbejdspladser med mere end én person ansat samt på restauranter, diskoteker, bodegaer m.m.