Mobiler giver ikke kræft

Det giver ikke øget kræftrisiko at tale i mobiltelefon. Det viser en stor dansk undersøgelse, foretaget af Insti­tut for Epidemiologisk Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse.

"Vi har ikke fundet beviser for, at mobiltelefoni giver os højere risiko for at få kræft, og det styrker opfattelsen af, at det ikke er farligt at tale i mobil," siger Joachim Schüz, afdelingsleder på Statistik og Epidemiologi, til Ekstra Bladet. Den nye undersøgelse er den største af sin slags, hvor der ikke er fundet nogen fare ved at bruge mobilen.

"Det er svært at konkludere endeligt i forskning, men ifølge vores resultater er der ikke nogen biologisk grund til at være bange for radiobølger," siger Joachim Schüz.