Israel: Iran gør atomfremskridt

De iranske atomingeniører har gjort betydelige fremskridt i bestræbelserne på at konstruere atomsprænghoveder. Det skriver flere israelske medier.

Presserapporterne baseres på oplysning­er fra embedsmænd i Israels premiermi­nister, Benjamin Netanyahus, regering og på informationer fra USA.

Avisen Haaretz citerer en unavngiven højtstående embedsmand i Israel for at sige, at en ny amerikansk efterret­ningsvurdering siger, at iranerne har opnået betydelige fremskridt i udvikling af et atomsprænghoved.

Der er ifølge meldingen tale om fremskridt, "der går langt længere end det omfang", som inspektørerne i FN's atomorgan IAEA kender til.

Haaretz, der regnes for en Netanyahu-kritisk avis, og den mere regeringsvenlige avis Hayom, skriver begge, at meldingerne kan sætte mere fart på Israels overvejelser om, hvorvidt Israel skal gå i krig mod Iran for at knuse atomfaciliteterne i landet.

Iran siger, at landets atomprogram udelukkende har fredelige formĂĄl, men Israel, USA og Vesten frygter, at Iran i det skjulte er i gang med at udvikle atomvĂĄben.

IAEA's inspektører forsøger at klarlægge, hvad der er op og ned i atomprogrammet i Iran, men Irans samarbejdsvillighed er ofte blevet kritiseret.

Der er indført en stribe sanktioner mod Iran for at få Iran til at samarbejde.