Sass prøver igen at få lov til at se sin sag

Sass Larsen vil søge aktindsigt i sin sag igen og forventer at kunne offentliggøre baggrunden for sin manglende sikkerhedsgodkendelse.

Det siger han i dag, efter ombudsmanden har bedt flere ministerier om at genoverveje Henrik Sass Larsens tavshedspligt i sagen om hans egen ikkerhedsgodkendelse.

"Jeg er utrolig tilfreds med ombudsmandens afgørelse," siger Henrik Sass Larsen.

Han vil i øvrigt ikke forholde sig til den kritik af embedsmænd i blandt andet Statsministeriet, som også ligger i Ombudsmandens afgørelse:

"Jeg er glad for at kunne offentliggøre det jeg gerne vil, og så er det egentlig underordnet for mig, hvilken kritik der bliver rejst af andre mennesker," siger Henrik Sass larsen