Hudstykker med hår fundet i spinat

16x9

Indsatte i Statsfængslet i Horsens er blandt dem, der nu kan kassere spinat efter fund af gnaverrester

Fødevarestyrelsen advarer om, at der er fundet hudstykker med hår fra en gnaver i en pose helbladet spinat.

Derfor trækkes et større parti poser af mærket "Værsgo", med holdbarhedsdato 24­5­2013, tilbage fra butikkerne.

"Der er fundet hudstykker med hår fra en gnaver i en pose spinat med den angivne holdbarhedsdato," skriver Fødevarestyrelsen.

Spinatposerne har været solgt til de indsatte i Statsfængslet i Horsens samt SuperBest butikker i hele landet og specifikke butikker enkelte steder i landet: Kwik Spar i Venslev og Letkøb Nem i Valby.

Forbrugerne anbefales at kassere spinaten eller levere den tilbage, hvor den er købt.

"Da gnavere kan være bærere af sygdomsfremkaldende bakterier, er der risiko for, at produktet kan være forurenet med disse", skriver styrelsen.

Fødevarestyrelsen oplyser ikke, hvilken gnaver hudstykkerne med hår stammer fra.