Tæt på at slå lillebror ihjel

En 20-årig mand fra Svendborg var sent torsdag aften tæt på at miste livet, da han blev uenig med sin storebror.

Uenighederne begyndte klokken 23.52, da den 20-årige kom gående på Stor Byhavevej i Svendborg med storebroren og en veninde, skriver fyens.dk.

De to brødre blev pludselig uenige, og det fik den 21-årige storebror til at overfalde den 20-årige voldsomt.

Storebroren slog ham, rev ham omkuld og nikkede ham skaller mens han lå på jorden. Det hele endte med at storebroren tog kvælergreb på den 20-årige.

Det lykkedes for lillebrorens veninde at aflede den 21-åriges opmærksomhed, indtil politiet kom til stedet. De ankom med en ambulance, fordi de frygtede den 20-årige var i livsfare.

Den 20-årige overlevede, men den 21-årige storebror slipper dog ikke for straf. Han vil blive sigtet for grov vold efter overfaldet på broren.