Qvortrup: Hvem blinker først i skattedrama

16x9

Der er meldt nervekrig om regeringens skattereform, lyder det fra TV 2s Henrik Qvortrup

Der er meldt nervekrig om regeringens skattereform. Kan der skaffes et flertal og med hvem? Og hvornĂĄr er aftalen i hus?

TV 2s Henrik Qvortrup forsøger i denne "Q and A" at rede trådene ud.

Regeringen spillede forleden ud med forslag til en skattereform. Der lægges op til markante skattelettelser for danskere med mellemindkomster. Hvornår er aftalen i hus?

Rolig nu. Vi skal lige have et forbehold ind. Det hedder: HVIS aftalen kommer i hus. Man kan nemlig ikke afvise, at det hele falder til jorden. Men altså: HVIS det lykkes for regeringen at samle et flertal for en aftale, vil det ske inden sommerferien. Af den praktiske årsag, at det er sidste frist, hvis ændringerne skal nå at komme med på skattekortene for 2013.

Hvem skal i givet fald sikre regeringen et flertal?

Der er flere muligheder - faktisk fire: Regeringen kan skaffe et flertal med Enhedslisten, med Venstre, med Dansk Folkeparti eller med de Konservative og Liberal Alliance under Ă©t.

Hvad vil regeringen helst?

En aftale med Venstre har længe stået højt på regeringens ønskeseddel. Den vil nemlig effektivt stække det, der hidtil har æret Venstres hovedargument mod regeringen. Nemlig at det er blevet dyrere at være dansker. Sagen er jo, at det vil være vanskeligt for Venstre at fremføre netop dén retorik, hvis man netop har indgået en vigtig skatteaftale med regeringen. Udspillet fra regeringen er nærmest specialdesignet til at friste Venstre. Eller i al fald gøre det vanskeligt for det store oppositionsparti at undslå sig.

Men det er vel ikke desto mindre, hvad Lars Løkke Rasmussen gør. Forsøger at undslå sig?

Det ser unægtelig sådan ud - selv om Venstre naturligvis ikke siger det ligeud, men i stedet camouflerer sin modvilje med, at man inviterer regeringen til at skattereform, der virkelig "batter". Det ændrer imidlertid ikke ved, at Venstre reelt har sat betingelserne for at være med så højt, at det efter alt at dømme ikke bliver til noget.

Hvad er det for betingelser, Venstre stiller?

At regeringen forpligter sig til at bruge 13 milliarder kroner ekstra til skattelettelser. Det er penge, der på sigt udløses af regeringens reformer, men også penge, der slet ikke ligger der endnu. Regeringen vil sige nej til det krav. Det ved Venstre. Og derfor lugter det af en bevidst udmelding fra Venstres side med det formål at slippe ud af forhandlingerne.

Er det klogt af Venstre?

Det er i al fald et sats fra Løkkes side. Det er klart, at Venstres formand er tilbageholdende med at give en svag regering unødige sejre. På den anden side risikerer Venstre, at partiets manøvrer kommer til at stå i skær af gustent politisk overlæg. At det med andre ord fremstår som vigtigere for Venstre at genere regeringen end at skaffe danskerne skattelettelser.

Men Løkke siger jo, at der reelt ikke er skattelettelser, men blot omfordelinger fra én lomme til en anden?

Det får han vanskeligt ved at forklare de mellem-indkomstgrupper, der rent faktisk får store gevinster ud af regeringens skatteforslag. Såkaldte LO-familier kan nemt få et udbytte på små 10.000 kroner ud planerne. Og det er altså netto-kroner. Og for Løkke må den centrale overvejelse være, om han af disse grupper vil blive holdt personlig ansvarlig for, at tillokkende skattelettelser alligevel ikke blev til noget.

Hvor meget betyder det, at det netop mellemindkomstgrupperne stĂĄr til at fĂĄ den store gevinst?

Det er vigtigt. For øjeblikket står Venstre til at få næsten hver tredje vælgers stemme - først og fremmest fordi de såkaldt "blå socialdemokrater" har vendt Thorning ryggen til fordel for Venstre. Skatteudspillet er nærmest specialdesignet til at trække dette afgørende vælgersegment "hjem" igen.

Alligevel hælder Løkke til at sige fra. Hvorfor?

Måske vi skal finde en psykologisk forklaringsmodel frem her. Stemningen i Venstre er meget præget af, at valget den 15. september var udtryk for en kedelig misforståelse. En misforståelse, der skal rettes op på ved først givne lejlighed. Man kan ikke afvise, at denne grundstemning i partiet et langt stykke hen ad vejen kan forklare Venstres modvilje på at indgå i en skatteaftale.

Men regeringens støtteparti, Enhedslisten, har jo også vendt sig mod en skatteudspillet. Så Venstre har vel fat i den lange ende?

Ikke nødvendigvis. For sagen er, at Venstre risikerer at blive overhalet indenom af de andre partier i oppositionen. Ikke mindst Dansk Folkeparti. Men i teorien også Enhedslisten/De konservative. Sker det, kan Venstre komme til at stå tilbage som partiet, der valgte at forfølge taktiske hensyn. Det er langtfra sikkert, at vælgerne eller Venstres bagland vil se mildt på det.

Er der da en realistisk mulighed for, at den borgerlige opposition kan sprænges på denne sag?

Det er der faktisk. Især Dansk Folkeparti føler ikke, at de skylder Venstre noget som helst. Tirsdag morgen - lige før regeringens præsentation af skatteudspillet - mødtes oppositionen til et møde på Lars Løkke Rasmussens kontor, og her var kemien mellem Pia Kjærsgaard og Lars Løkke Rasmussen karakteristisk nok ikke den bedste. Der er med andre ord ikke loyalitetshensyn, der holder Dansk Folkeparti tilbage, hvis man i øvrigt vurderer at kunne få noget ud af en aftale med regeringen.

Lidt efter samme model, som da de Radikale sidste år gik solo med den daværende regering?

Præcis. Og for Dansk Folkeparti vil det have karakter af den ultimative blåstempling, hvis partiet bliver inddraget i en aftale med en regering, der jo som bekendt ledes af det parti, hvis leder engang mente, at Pia Kjærsgaard aldrig ville blive stueren.

Hvad skal Dansk Folkeparti have til gengæld?

En del, selvfølgelig. Og det ved regeringen også udmærket og har formentlig allerede kalkuleret med, at Dansk Folkeparti vil tage sig mere end godt betalt. Først og fremmest handler det om, at dansk Folkeparti - i tilfælde af en aftale - skal have mulighed for efterfølgende at kunne give den i rollen som dem, der sikrede en social profil til skatteaftalen. Det vil givetvis indebære, at regeringen vil være tvunget til at bløde op i de bebudede planer om at ændre på folkepensionen.

Er det udelukket, at regeringen - hvis det ikke lykkes med de borgerlige - kan blive enige med Enhedslisten?

Nej, udelukket er det ikke. Men det ser unægtelig svært ud efter de seneste dages meget krasse kritik af skatteudspillet fra Johanne Schmidt-Nielsen.

Kommer det bag på regeringen, at Enhedslisten er oppe i det meget høje toneleje?

Ja, det gør det faktisk. Naturligvis har regeringen hele tiden vidst, at Enhedslisten ville være kritisk indstillet over for planerne om at lade overførselsindkomsterne stige mindre end planlagt og på den måde finansiere en del af de påtænkte skattelettelser. Men det chokerer regeringen, at Johanne Schmidt Nielsen er SÅ uforsonlig, nærmest krigerisk, som tilfældet er.

Men er det ikke fornuftigt nok, at Enhedslisten siger fra over for elementer, som partiet er lodret uenige i.

Det er givetvis et stort vælger-publikum til det. Men man kan diskutere, om ikke Enhedslisten er kravlet et par meter for højt op i træet. Sagen er jo, at selv hvis Enhedslisten kan forhandle store indrømmelser hjem med regeringen i de kommende ugers forhandlinger, så har Johanne Schmidt-Nielsen nærmest på forhånd defineret dem som et nederlag. Og dét betragtes i regeringen som uprofessionelt.

Er der enighed i Enhedslisten om denne konfrontatoriske kurs?

Ja, officielt. Men regeringskilder går åbent og taler om, at der er kræfter i Enhedslisten - blandt andre Frank Aaen - som er lodret uenig i Johanne Schmidt-Nielsens "alt eller intet-linje".

Ja, og "intet" skal vel fortolkes sådan, at Enhedslisten kunne finde på at vælte regeringens på finansloven?

Ja, det har Johanne Schmidt-Nielsen faktisk sagt ganske klart.

Men er det ikke bare en tom trussel?

Det kunne man tro - ud fra et ræsonnement om, at Enhedslisten så blot ville bane vejen for en tilbagekomst til Lars Løkke Rasmussen. Men Enhedslisten opererer på en anden frekvens end så mange andre på Christiansborg, og derfor kan man ikke afvise, og det er selvfølgelig regeringens skrækscenarie, at Enhedslisten går "all in" til efteråret - i vrede over en skatteaftale med de borgerlige.

Men hvad nu hvis der i de kommende uger slet ikke kan findes noget flertal for en skatteaftale, sĂĄ er der vel ingen fare for regeringen, nĂĄr den nĂĄr til finansloven?

Det er korrekt. Hvilket af gode grunde tiltaler regeringen. Det vil naturligvis være en ydmygelse for regeringen, hvis den ikke kan lande en skatteaftale. Men der er i al fald to fordele forbundet med det "kollaps-scenariet": At finanslovstruslen fra Enhedslisten så vil være elimineret. Samt at Venstre muligvis vil kunne stå tilbage med aben og ansvaret for, at danskerne alligevel ikke fik skattelettelser.