DF'er sammenligner muslimer med storskrald

16x9

Det tidligere medlem af Folketinget og nuværende medlem af Svendborg Byråd for Dansk Folkeparti Tina Petersen har på sin facebook-profil sammenlignet muslimer med skrald. Nu er hun politianmeldt.

"Hehe ..Husk storskrald i morgen ;)))..."

Sådan skrev Tina Petersen for nyligt på sin Facebook-profil. Ved siden af sætningen ses et billede af to kvinder klædt i burka stående ved siden af to sorte affaldssække.

Kort tid efter kommenterer en anden person billedet: Husk: Det skal videre til kommunekemi, da det er farligt affald ;). Til det svarer Tina Petersen: Ah ja, den havde jeg da lige glemt ...humor eller hvad haha;))

Politianmeldt for opdateringMen ifølge Lars Nexø fra København er det ikke god humor. Sammenligning mellem muslimer og skrald er faldet ham så meget for brystet, at han ifølge TV2Fyn har politianmeldt den fynske politiker for overtrædelse af rascimeparagraffen.

"Jeg mener ikke, man kan sammenligne mennesker med skrald, det er jo en hån. Jeg er overbevist om, at de personer, der går med burka ikke synes den er speciel sjov, men det er der noget, der tyder på, at Tina Petersen og hendes venner gør, fortæller Lars Nexø til TV 2/FYN.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Tina Petersen. Billedet og kommentaren er ikke længere til stede på hendes Facebook-profil.