Muslimsk begravelsesplads indviet

16x9

Dansk Islamisk Begravelsesfond indvie­de i dag den første muslimske begravel­sesplads i Danmark i Brøndby. Efter indvielsen fandt den første begravel­se sted på pladsen.

De 24 medlemsforeninger i begravelses­fonden og en række støtteforeninger har finansieret pladsen

Flere hundrede gæster deltog i indviel­sen. Blandt dem var mange repræsentan­ter for foreninger og det politiske liv i området, imamer samt kirkemini­ster Bertel Haarder (V) og integrati­onsminister Rikke Hvilshøj (V).

Sammen afslørede de to ministre den sten, som markerer indgangen til begravelsespladsen.

"Jeg har netop fået at vide, at pladsen er et udtryk for, at danske muslimer gerne vil begraves i deres hjemland, Danmark. Sådanne ord varmer," sagde Rikke Hvilshøj fra talerstolen.

Kasem Ahmad, formand for Dansk Islamisk Begravelsesfond, kalder indvielsen den vigtigste historiske begivenhed for muslimerne i Danmark.