Ny Kim hånd i hånd med generaler

16x9

Nordkoreas nye leder har tilsyneladende fuld opbakning fra generalerne i hæren

Den nye nordkoreanske leder, Kim Jong­Un, ser ud til at have cementeret sin magt.

Nye billeder viser, hvordan den tredje generation af Kim-dynastiet står hånd i hånd med senior-generaler fra hærens berømte 105. division, der spillede en vigtig rolle under Korea-krigen.

Kim Jong-Un er selv udnævnt til general, selv om han angiveligt aldrig selv har tjent i militæret. Billedet skal derfor formentlig vise omverdenen, at landets enorme hær står bag ved den nye "kære" leder.

Nordkorea har en stående hær på 1,2 millioner mand.

Den 69-årige Kim Jong-Il døde angiveligt den 17. december sidste år på en togtur. Siden har landet været i en lang sørgeperiode.