'Stjerne' volder astronomer hovedbrud

16x9

Et nyt objekt på stjernehimlen volder astronomerne hovedbrud: Objektet ligner en supernova - en stjernes særdeles voldsomme eksplosion - men kan tilsyneladende ikke være en sådan.

Nu håber forskerne, at nye observationer af objektet i og uden for det synlige lysspektrum kan kaste lys over sagen.

Det skriver det videnskabelige magasin New Scientists netudgave.

Opdagelsen blev gjort 22. februar af en gruppe forskere på jagt efter meget fjerne supernovaer i det tidlige univers. De såkaldte type 1A-supernovaer er så ensartede, at de kan bruges som såkaldte standardlys af astronomerne. Forskergruppen ledte netop efter 'standardlys' for ad den vej at kunne sige noget om universets udvikling, fortid og struktur.

Umiddelbart lignede det nyfundne objekt da også en supernova, men nærmere studier viste, at objektet ikke rigtigt passede med det, forskerne vidste om supernovaer: Det bestod ikke af de grundstoffer, supernovaer består af.

Passer ikke rigtigt
Tilsyneladende dominerer grundstoffet kalcium i det spektrum af lys, forskerne opfanger fra objektet. At dømme ud fra dette har objektet en rødforskydning på 0,54 og burde derfor befinde sig 5,5 milliarder lysår fra Jorden. Holder grundlaget for denne kalkulation, er der imidlertid to problemer: Objektet lyser mere end én størrelsesklasse for kraftigt til at kunne være en supernova af typen 1A - og der er ikke den forventede værtsgalakse for supernovaen på stedet.

Tilmed var objektet mere end 100 dage om at nå den maksimale lysstyrke. Det harmonerer heller ikke med supernovaerne, der gerne er 20 dage om at nå maksimum, efter at stjernens eksplosion er indledt.

Kyle Dawson fra Lawrence Berkely National Laboratory i Californien fortæller til NewScientist.com, at man fandt objektet ved hjælp af rumteleskopet Hubble et sted i stjernetegnet Bootes, hvor man knap en måned tidligere ikke så noget som helst. Med den lysstyrke, objektet nåede op på, må det have øget lysstyrken med en faktor 200.

Astronomer bryder lige nu deres hjerner over, hvad det mon kan være for et objekt:
"Det kunne være en art galaktisk variabel [stjerne], en supernova eller en kvasar. Men ingen af disse muligheder giver mening," siger Dawson.

Spændende objekt
Ligesom objektet ikke rigtigt ligner en supernova, ligner det heller ingen kendt kvasar - tilmed er Dawson og hans kolleger ikke en gang sikre på, at objektet overhovedet befinder sig uden for vor egen galakse.

"Det er et meget spændende objekt," mener Stefan Immler. Han er fra det amerikanske rumagentur NASAs Goddard Space Flight Center i Maryland, og han udelukker ikke, at objektet kan vise sig at være en supernova.

Hans overvejelse går på, at universets udvidelse kunne strække supernovaeksplosionen, sådan at det normale 20 dages-forløb tager sig ud som et forløb over 100 dage. Det kræver en rødforskydning på 4, hvilket betyder, at objektet vil 12 milliarder lysår borte og dermed en begivenhed fra tiden blot 1,5 mia. år efter universets opståen ved Big Bang.

Dermed måtte objektet være en mere end særdeles kraftig supernova. Immler mener, at stjerner så unge som 1,5 mia. år efter Big Bang ville blive til supernovaer på en anden måde, end de kendte, senere stjerner. Grunden er, at disse unge stjerner indeholder langt færre tunge grundstoffer, end de senere supernova-stjerner.

Lige nu sætter Dawson sin lid til, at flere observationer vil give videnskaben svaret på, hvad det er han og hans kolleger har opdaget:
"Vi håber, at [lys-]spektret [fra stjernen] vil udvikle sig og vi så kan se nogle karakteristiske træk, som vi kan genkende," forklarer Dawson til NewScientist.com