VIDEO: TV 2 møder PJ Harvey på Roskilde

TV 2 | NYHEDERNES Søren Juhler mødte i går den karismatiske sangerinde PJ Harvey, der senere på aftenen optrådte på Arena på Roskilde Festival.

Det blev mestendels til en snak om PJ Harveys anmelderroste album "Let England Shake" fra i år, hvis tema kort og godt er krig.

Her revser den britiske furie især den britiske regering for at være direkte krigsliderlige. Men i stedet for den traditionelle protest-opsang, ser hun krigens rædsler med soldaternes øjne.

Albummet er skræmmende aktuelt, da verden har kastet sig ud i endnu en krig siden "Let England Shake" blev udgivet - nemlig krigen mod oberst Gaddafi i Libyen.