Flertal vil undersøge Penkowa-sag

16x9

Når Venstre_kvinden Malou Aamund stopper er der flertal for uvildig undersøgelse

Et politisk flertal erklærer sig nu klar til at foretage en uvildig undersøgelse af sagen om Milena Penkowa, skriver politiken.dk.

Det sker, fordi Folketingets sammensætning om få dage ændrer sig. Venstre-kvinden Malou Aamund stopper nemlig i politik, men fordi hun blev valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance, bliver hun erstattet af Liberal Alliances Niels Højby.

Og dermed er der lige netop samlet 90 mandater for at kulegrave sagen.

SF vil have tidligere ministers rolle undersøgt
Men præcis hvad der skal undersøges, er der ifølge politiken.dk's oplysninger ikke enighed om blandt de mange partier.

SF vil eksempelvis have undersøgt Videnskabsministeriets rolle i sagen, mens Liberal Alliances nye folketingsmedlem, Niels Højby, specifikt vil have gransket rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsens gøren og undladen.

Der bliver ifølge politiken.dk's oplysninger ikke tale om at nedsætte en egentlig undersøgelseskommission. I stedet er der lagt op til en mindre tung model, hvor eksempelvis et advokatfirma kan stå for kulegravningen.

Frataget pris som eliteforsker
Milena Penkowa blev for to uger siden frataget den prestigefulde pris som eliteforsker.

Hun fik prisen i 2009 og med den fulgte pĂĄ 1,1 millioner kroner, hvoraf de 200.000 kroner gik direkte til forskeren som en personlig gave, mens resten skulle bruges til forskning.