Brønderslev-mor vil have børn hjem

16x9

Forsvareren er bekymret over misbrugs_sagen foregĂĄr samtidig med morens ankesag

Den 37-årige mor i Brønderslev-sagen er kommet i klemme mellem to retssager.

Hun har anket tvangsfjernelsen af sine børn og skal den 31. maj møde op hos Ankestyrelsen i København. Men samme dag skal hun være til stede i retten i Hjørring, hvor hun sidder tiltalt for mishandling, vanrøgt og vold mod sine børn.

Og det bekymrer Rasmus Hedegaard, der repræsenterer moren i Ankestyrelsen, hvor hun har anket tvangsfjernelsen af sine børn.

"Min klient er naturligvis i et stormvejr lige nu. Det, jeg synes er væsentligt, er at der også bliver taget hensyn til hendes interesser," siger han til DR Nordjylland.

"Det man ved om de her sager, ved man fra aviserne. Vi er i tvivl om, om Ankestyrelsen kan træffe den rigtige afgørelse, uden at have hørt min klients forklaring," siger advokaten.

Tænker på retssikkerheden
Rasmus Hedegaard har klaget til Ankestyrelsen og vil have sagen flyttet.

"Men jeg er bekendt med, at Ankestyrelsen tidligere ikke har villet flytte sager på grund af ressourcemæssige problemer. Det vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis det også sker for min klient i den her sag."

Han afventer stadig svar pĂĄ klagen.