Navy Seals: De bedste af de bedste

Se hvad det kræver at blive elitesoldat i den amerikanske flåde

Da 25 soldater søndag trængte ind til verdens mest eftersøgte terrorist og dræbte ham i et overraskelsesangreb, var det eliten af eliten, der slog til og demonstrerede deres militære formåen.

Navy Seals (Sea, air and land) er den amerikanske flådes elitesoldater. De er at sammenligne med de danske frømænd og jægersoldater og nyder stor respekt og anerkendelse for deres kunnen.

Det er forbundet med stolthed og ære at kunne smykke sig med Navy Seals særlige symbol, Special Warfare Badge, men før en soldat kan sætte det på uniformen, skal han gennem et særdeles hårdt og udfordrende optagelsesprogram:

Kvinder ingen adgang
For at komme i betragtning skal man være mand, mellem 18 og 28 år, have hvad der svarer til en studentereksamen og tale og skrive engelsk. Man må ikke bruge briller eller kontaktlinser og skal kunne bestå den fysiske screeningstest. Desuden må man ikke have et alkohol- eller stofmisbrug og så kræves en "god moral" bedømt ud fra ens straffeattest og øvrige civile liv.

Den fysiske screeningstest, hvor kun de bedste går videre, kræver:

  • 460 meter svømning pĂĄ under 12:30 minutter (De bedste forventes at ligge under 10,00 minutter).
  • 42 armbøjninger pĂĄ 2 minutter (De bedste forventes at tage 79 eller flere).
  • Mindst 50 mavebøjninger pĂĄ 2 minutter (De bedste forventes at tage 79 eller flere).
  • Mindst 6 armhævninger (De bedste forventes at tage 11 eller flere).
  • 2,4 km løb i støvler og bukser pĂĄ under 11,30 minutter (De bedste forventes at ligge pĂĄ 10,20 eller under).

De bedste i screeningstesten kommer pĂĄ en 4-12 uger lang forskole med et introduktionsprogram. GĂĄr man videre herfra venter Basic Underwater Demolition/SEAL (BUD/S):

Basic Underwater Demolition/SEAL:
Den føste del af uddannelsen består af følgende:

  • Et tre ugers introduktionskursus efterfulgt af en tretrinsraket:
  1. Syv ugers fysisk træning
  2. Otte ugers dykning
  3. Ti ugers kamptræning på land

Under hele forløbet er der løbende fysiske tests som armbøjninger, mavebøjninger, havsvømning og 6,4 km løb i sand på under 32 minutter.

Den mest legendariske periode i introduktionsforløbet er "Helvedesugen", 132 timers uafbrudt fysisk aktivitet.

70 til 80 procent falder fra pĂĄ et hold. Enten fordi de frivilligt giver op, eller fordi de fĂĄr en skade.

10 procent falder fra alene pĂĄ grund af manglende fysisk form.

SEAL Qualification Training
De der klarer sig gennem BUD/S er nu klar til SEAL Qualification Training (SQT):

SQT består af et 26-28 uger langt program, hvor soldaterne lærer og træner alle Navy Seals grundlæggende færdigheder som for eksempel operationer til lands til vands og i luften, afledningsangreb, rekognoscering og kommandoangreb, medicinsk uddannelse, kommunikation, avancerede specialoperationer, operationer i kulde og sne, svømning, taktisk bevægelse, kamp med lette og tunge våben og kamp med nærkampsvåben.

Når denne del er bestået tildeles den enkelte soldat sit Special Warfare Badge og kan nu kalde sig Navy Seal. Vedkommende tilknyttes en af de i alt 15 forskellige Navy Seal-specialenheder og påbegynder nu en 18 måneders træningscyklus, der skal gøre soldaten klar til egentlige kamphandlinger.

Fra det tidspunkt en kommende Navy Seal melder sig til optagelsesprøven, til vedkommende er klar til at blive sendt i kamp første gang går typisk 30 måneder.

Kilder: www.navy.com og wikipedia.com.