Koran-sag farlig for USA-soldater

16x9

En præsts koranafbrænding i USA skaber problemer for soldater i Afghanistan

En koran-afbrænding i en lille kirke i Florida, der fandt sted 20. marts, skaber nye farer for den USA-ledede militære mission i Afghanistan, siger den amerikanske general David Petraeus.

I et interview med avisen Wall Street Journal siger den øverstkommanderende for styrkerne i Afghanistan, at koran-afbrændingen var "en overraskelse". Petraeus kalder afbrændingen for "hade­fuld, ekstremt respektløs og enormt intolerant". "Det værste mareridt for enhver leder af en sikkerhedsstyrke er af blive konfronteret af en hob af mennesker," siger han.

"Om du vil, særligt en, som kan være under indflydelse af personer, der vil opildne til vold, en, der vil kapre følelser, i dette tilfælde måske forståelige følelser," siger Petraeus.

"Død over USA"
Flere hundrede mennesker protesterede søndag i den afghanske byen Kandahar mod afbrændingen af Koranen i USA, oplyser en repræsentant for de afghanske myndigheder. Der blev råbt ting som "død over USA".

Lørdag blev ti mennesker dræbt og over 80 såret i hårde sammenstød i Kandahar under en tilsvarende demonstration.

Fredag blev syv udenlandske FN-ansatte, blandt dem en kvindelig norsk officer, dræbt i Mazar-i-Sharif nord i Afghanistan i forbindelse med en lignende protest.

Demonstrationer startede fredag i protest mod, at den rabiate pastor Terry Jones fra Florida afbrændte Koranen sammen med en anden præst.

"Det er selvklart en ekstra sikkerhedsudfordring i et land, der stĂĄr over for betydelige sikkerhedsudfordringer," siger Petraeus.