Politiet: Tak for Holger-hjælp
Nordjyllands Politi siger tak til alle, der hjalp med eftersøgningen af treårige Holger, som i går forsvandt i Tranum Klitplantage ved Brovst. Holger blev fundet i dag lidt før kl. 11 i klitplantagen af en rytter og har det efter omstændighederne godt.
"Ledelse og personel fra eksterne samarbejdspartnere fra Falck, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og ikke mindst Hjemmeværnet har i samspil med politiet ydet en særdeles engageret, professionel og helhjertet indsats, som fortjener al den ros der kan gives," siger chefpolitiinspektør Claus Hilborg.
"Borgere og foreninger fra nærområdet har aktivt deltaget i eftersøgningen," fortsætter chefpolitiinspektøren.
"Og Nordjyllands Politi har gennem hele forløbet fået en lang række af henvendelser fra borgere ogforeninger, der alle har engageret sig i eftersøgningen og på forskellig måde har bidraget i forsøget på at finde Holger."
"Også mediernes aktive og positive medvirken har været med til at gøre det til en folkesag at finde Holger i god behold. Det blev så også den lykkelige udgang på en kritisk situation," siger politiinspektøren og slutter:
"Det er forældrene lykkelige for, og det er alle vi andre også.