Massiv LO-kampagne for efterlønnen

Fagforbundet LO lancerer i morgen en massiv kampagne imod forslaget om at sløjfe efterlønnen, skriver berling­ske.dk. I flere af landets store aviser iværksætter LO en kampagne imod det udspil om afvikling af efterløn­nen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kom med i sin nytårstale

"Vi synes, det er et ganske urimeligt indgreb, de foreslår. Vores ærinde er at gøre opmærksom på, hvilke alvorlige konsekvenser det her har sammenholdt med det, der blev vedtaget i velfærds­forliget i 2006," siger LO-formand Harald Børsting til berlingske.dk.

LO-formanden vil ikke afvise, at der også kommer demonstrationer mod en afvikling af efterlønnen.

Blandt befolkningen tegner sig dog et flertal for afskaffelse af efterlønnen viser to meningsmålinger.

En meningsmåling, som Megafon har gennemført for Politiken og TV2, viser, at 59 procent af danskerne mener, at efterlønnen gradvist skal afskaffes, mens en måling foretaget af Gallup for Berlingske Tidende antyder, at 60 procent af danskerne er for en reform af efterlønnen.