Gustav fik fejlagtigt diagnosen ADHD

Niårige Gustav Gøttsch kom i en anden skole og blev medicineret for ADHD, men det var en fejl

Rekord mange børn - nærmere bestemt 14.000 ­ får i dag medicin, fordi de er hyperaktive, impulsive og har svært ved at koncentrere sig. De har fået diagnosen ADHD, men måske fejler nogen af dem slet ikke noget som helst.

Gustav Gøttsch er ni år gammel og har i tre år haft diagnosen ADHD.

Han har fået medicin og blev sendt på specialskole. Men det har han bare fået det værre af, så derfor gik læger og psykiatere i gang med at undersøge om Gustav overhovedet fejlede noget.

Efter at have observeret drengen i forskellige sammenhænge og talt med ham kom de frem til den modsatte konklusion: Gustav Gøttsch er en ganske normal dreng.

"Vi gjorde det bedste vi kunne. Vi troede jo, han havde ADHD, for det var der nogle kloge mennesker, der havde fortalt os, at han havde," siger hans far Christian Gøttsch.

Kender du til lignende historier, vil redaktionen gerne høre fra dig. Skriv til TV 2 Nyhederne på nyhederne@tv2.dk.