Den politiske profet der fik ret

16x9

Portr√¶t-interview: Venstres folketingsmedlem Eyvind Vesselbo var en af de mest udsk√¶ldte danskere i den offentlige debat i 90erne. Sidste √•r blev han genvalgt til Folketinget og er i dag kendt som den, der forudsagde f√łlgerne af den store indvandring i 80erne og 90erne.

TV 2|Politik har m√łdt den politiske kultursociolog i hans hjem i Gentofte. Vi f√•r at vide, hvorfra hans interesse for indvandrere stammer, og vi h√łrer om hans bange anelser for fremtiden, for gr√łfterne mellem danskere og indvandrere graves dybere og dybere hver dag, mener han.

Af Rasmus Nielsen

Det siges, at hunden ligner sin herre. Hos folketingsmedlemmet Eyvind Vesselbo (V) bor den rareste og mest legesyge labrador Charlie.

"Ja, han er populær. Jeg har været ude for, at en tv-journalist er kommet tilbage fire dage i træk bare for at lege med ham."

Selv var Eyvind Vesselbo en af de mest udskældte personer i den offentlige debat i begyndelsen og midten af 90erne. Som kultursociolog og statistiker forudså han, at hundrede tyrkiske indvandrere ville blive til flere tusinde på få år på grund af retten til gifte sig med én fra hjembyen. Og han advarede om, at koncentrationen af tosprogede elever ville blive enorm i visse bydele.

Begge dele fik han med tiden ganske ret i.

"F√łrst i 90erne var det kun en lille h√•rd kerne omkring Fremskridtspartiet, der r√•bte op. Det var godt nok en bev√¶gelse i gang, men folk turde ikke sige noget - det var en h√•rd tid for dem, der kritiserede udl√¶ndingepolitikken," husker Eyvind Vesselbo.

Han f√łlte sig ikke som en del af den h√•rde kerne, men kunne omvendt se, at d√©t, de sagde, havde betydning.

Hold din kæft
"
Jeg er aldrig blevet truet. Har aldrig f√•et et trusselbrev. Knubbede ord ved foredrag og m√łder er ogs√• yderst sj√¶ldne," siger Venstre-politikeren. Modsat kolleger som Naser Khader (R) og Pia Kj√¶rsgaard (DF) ledsages han aldrig af bodyguard. Pludselig rejser han op af stolen:

"Hold din kæft!"

Charlie er så legesyg, at det bliver for meget for dens herre. Eyvind Vesselbo.

"Det er den tredje labrador, vi har - de to andre blev begge 13 år," siger han - ikke uden stolthed i stemmen.

"Hold så din kæft, Charlie!"

Tiltalen af hunden, der nu tager sin herre ret afslappet, afsl√łrer temperamentet i Vesselbos personlighed. Men i dag i villaen i Gentofte, der har v√¶ret rammen om et stabilt familieliv siden 1980, g√¶lder det eftertanken.

TV 2|Politik har ops√łgt manden, der som en af de allerf√łrste i den offentlige debat advarede mod f√łlgerne af de √•bne gr√¶nser. Vi vil vide, hvad han er rundet af, hvordan han kom i gang med arbejdet, hvordan han taklede den benh√•rde kritik, og hvordan han trives med, at hans prognoser hold stik.

"Jeg har haft det samme udgangspunkt hele tiden. Jeg vil gerne g√łre det s√• godt som muligt for dem, der kommer til landet."

Oldemor indvandrede
Eyvind voksede op i sm√• k√•r. Han var sp√¶d, da hans for√¶ldre blev skilt. De var tre s√łskende i alt, hans to stores√łstre blev svagtseende som teenagere og senere blinde. Handikappet til trods har de begge arbejdet som socialr√•dgivere.

"Som dreng blev jeg den, der skulle hj√¶lpe mine s√łstre med at finde ting. Derfor forst√•r jeg problematikken omkring handikappede - i England, hvor min ene s√łster bor, d√©r hj√¶lper man virkelig de handikappede. De kommer forrest i k√łen. Jeg mener jo, at vi herhjemme har v√¶ret fodsl√¶bende, n√•r det g√¶lder at stille krav til vores indvandrere. Mine s√łstre har ikke gjort sig selv til ofre. De har villet - og f√•et et arbejde."

Trods tre b√łrn klarede moren, der lever endnu, sig igennem ved at binde gamle aviser p√• Politiken om natten, sy lampesk√¶rme og tage arbejde i et forsikringsselskab.

"Hun var et behageligt og s√łdt menneske, der gav mig en harmonisk opv√¶kst."

Faren havde succes som fris√łrmester og drev p√• et tidspunkt flere forretninger i K√łbenhavn.

Eyvind husker endnu sin oldemor, der var indvandret fra Tyskland.

"Min oldemor og mormor boede sammen i Saxogade p√• Vesterbro. De drev en k√¶mpe fris√łrsalon - ja det var vel der igennem, mine for√¶ldre m√łdte hinanden. I salonen tog jeg fra 5-6 √•rs alderen imod penge fra kunderne og slog dem ind p√• kassen. Det kostede halvanden krone at blive klippet. Min oldemor talte med accent og brugte tyske vendinger som "Ach ja". Hun l√¶ste tyske b√łrnerim for os, og hjemme hos mor h√łrte vi H.C. Andersen-eventyr hver aften."

Marxisme og minoriteter
Meget tidligt i sit liv fattede drengen og studenten Eyvind interesse for minoriteter, især etniske minoriteter. Han var med til at starte IWGIA, en organisation for de oprindelige folk.

Dengang i 70erne var kultursociologi p√• K√łbenhavns Universitet det naturlige studievalg for ham - faget var dog st√¶rkt pr√¶get af marxisme.

"Hvis man dengang var SFer, blev man betragtet som rabiat h√łjrefl√łj. Kvindesagen var desuden helt dominerende. Jeg kom jo ikke fra en akademisk familie og kom ind p√• kultursociologi med megen umiddelbarhed - jeg sagde bare, hvad jeg mente, og holdt mig ude af de politiske intriger. Faget var n√¶rmest lammet af kommunister og andre venstreorienterede, de kunne f.eks. ikke finde ud af at f√• ansat en professor.

Studiet interesserede sig ikke for etniske mindretal. De talte godt nok om at hjælpe u­-landene, men på sociologi drev man stort set ingen forskning på området. Da jeg på et tidspunkt meldte mig ind på faget "familiesociologi", sad der fire kvinder med ble på, som ville diskutere uretfærdigheden i, at kun kvinder får menstruation og forskellen på mænds og kvinders gravstene.

Men inden i mig selv kogte interessen for de etniske minoriteter og deres forhold til magten. Jeg kunne blive helt r√łrt over at l√¶se om de fremmede kulturer. Om hvordan det oprindelige folk blev tr√¶ngt ud. Indianernes undertrykkelse i Amerika og eskimoernes historie har r√łrt mig voldsomt - derfor skrev jeg ogs√• magisterkonferens om samernes kamp for at bevare deres kultur i Norden og Rusland.

Politisk var 70erne pr√¶get af statsminister Anker J√łrgensen (S), der i bund og grund var imod indvandring, fordi de nye ville tage de danske arbejdspladser," erindrer han.

Fra ukendt og udskældt til etableret politiker
Eyvind Vesselbo har som person, forsker, samfundsdebatt√łr og senest politiker om nogen oplevet debat om sin person i de sidste femten-seksten √•r.

Som han sidder dér i stolen, mens Charlie leger og mobiltelefonen ringer i en uendelighed - "må jeg ringe tilbage om et par timer?" - ser han nu ud til at have klaret mosten.

Uvejret over personen Eyvind begyndte for alvor i oktober 1990, da den f√łrste s√•kaldte Ish√łj-rapport fra Vesselbo kom til offentlighedens kendskab.

Den var bestilt af dav√¶rende borgmester i Ish√łj, socialdemokraten Per Madsen, der havde bange anelser. Det v√¶ltede ind med indvandrere, ikke mindst med tyrkere, i hans kommune, og han ville vide, hvor mange de ad √•re kunne blive til, efter at de havde hentet √¶gtef√¶ller hjemme i den tyrkiske landsby og f√•et b√łrn i en-to-tre generationer.

Eyvind Vesselbo, der var ansat i Danmarks Statistik som den f√łrste

milj√łmedarbejder nogensinde, fandt i sin fritid p√• at spotte 145 mandlige tyrkere gennem kommunens CPR-register, der var kommet til Danmark tyve √•r forinden.

"Dengang var den ingen, der lavede forskning om udlændinge i Danmark, slet ikke på Danmarks Statistik. Der manglede ganske enkelt fakta."

Vesselbo konstaterede det herrens √•r 1990, at de 145 tyrkere var blevet til 1.824 indvandrere med tyrkisk baggrund. Vesselbo foruds√• derefter i tre mulige regne-scenarier, at den tyrkiske gruppe, n√•r fjerde generation var f√łdt, ville v√¶re vokset til mellem 5.000 og 8.500 personer.

Sådan noget sagde man ikke ustraffet i den danske udlændingedebat for femten år siden.

"Jeg er absolut ikke begejstret for denne rapport. Vores forskning vil holde et helt anderledes kvalitetsniveau", sagde Vesselbos daglige chef i Danmarks Statistik Lars Thygesen til Berlingske i oktober 1990. Han kaldte rapporten "partsforskning" og "bestilt arbejde".

"Det er b√•de min styrke og min svaghed, at jeg har s√•dan en naiv tilgang til omverdenen. Altid tror p√• det gode i mennesket. Jeg troede da ikke, at min Ish√łj-rapport ville v√¶kke opsigt. Det var ikke meningen. Jeg ans√• det ikke for at v√¶re noget kontroversielt. D√©t, jeg lavede, var fagligt korrekt men politisk ukorrekt.

√Ürlig talt: Det var sv√¶rt at acceptere, at nogen p√• den m√•de stillede sp√łrgsm√•lstegn ved mine motiver. At man beklikkede mine motiver," r√¶sonnerer Vesselbo i dag.

"Jeg stod meget alene, men det var jeg s√•dan set vant til fra studietiden. Mange ville v√¶re g√•et ned p√• det. Det var h√•rdt for min kone og mine b√łrn - men de bakkede mig op. Sagen har aldrig truet mit √¶gteskab, aldrig! Og vennerne holdt p√• %u2026 de har altid forst√•et mine motiver. Mange i den offentlige debat tiede, det var nemmest at holde k√¶ft. Ingen kunne finde noget p√• mig. De fors√łgte at finde grimme, racistiske citater, men der var ingen. Jeg har altid vist udl√¶ndinge respekt."

Ekstra Bladet kaldte p√• lederplads √•ret efter den f√łrste Ish√łj-rapport Vesselbo for "en tilf√¶ldig freelance kultursociolog, der har en fritidssyssel, han ih√¶rdigt kaster sig over, n√•r det faste job p√• Danmarks Statistik levner ham tiden."

"Hvad jeg opdagede var, at det kulturelle m√łnster er s√• st√¶rkt blandt tyrkere. De gifter sig stort set altid med en af deres egne. Der er ogs√• penge i det, og det er attraktivt og prestigefyldt at komme til vesten. Tyrkerne skelner mellem dem, der skal til Danmark og dem, der ikke skal. Det er den sociale kontrol, der holder sammen p√• gruppen. Hvis man ikke bliver gift med en fra hjemlandet, s√• udst√łdes man af f√¶llesskabet.

Det er som med vand - det finder altid vej. Men str√łmmen st√•r i vejen for integrationen," siger Vesselbo uden skyggen af f√łlelse af, at han udtrykker sig racistisk eller noget i den dur, som nogen m√•ske ville have sagt, da indvandringen tog fart.

Eyvind Vesselbo var medlem af Socialdemokratiet i 80'erne, mens han i 1991 meldte sig ind i Venstre, "fordi partiets frisind, individualisme og frit valgs-tanke appellerede til mig. Og så var der jo også Uffe (Ellemann-Jensen, daværende formand, red.)."

Ninn som satan
Tamil-sagen, der fandt sit klimaks i januar 1993 med den borgerlige Schl√ľter-regerings fald, blev if√łlge Eyvind Vesselbo et tve√¶gget sv√¶rd. Den tidligere justitsminister og folketingsformand Erik Ninn-Hansen (K) blev med Vesselbos ord "h√¶ngt ud som den store satan.

Hvis Ninn havde f√•et politisk flertal for sin h√•ndfaste administration af familiesammenf√łringerne, s√• havde vi ikke st√•et med de k√¶mpe ghetto-problemer i dag.

Det havde heller ikke v√¶ret n√łdvendigt at bremse tilstr√łmningen s√• brat, som det skete efter valget i 2001. Det var en ulykkelig situation, og mange f√łlte sig uretf√¶rdigt behandlet.

Hverken Schl√ľter eller Ninn-Hansen forstod dybden af tamilsagen. De k√¶mpede en voldsom politisk kamp for at bevare regeringsmagten. Men i dag ved vi, er det eneste, der i 13 √•r har kunnet v√¶lte en regering, det er jo netop udl√¶ndingepolitik.

Der fulgte en massiv politisk betonet kampagne i k√łlvandet p√• tamilsagen, der havde til form√•l at sikre fortsat indvandring, hvilket jo ogs√• skete under Nyrup-regeringerne," mener Vesselbo.

Men samtidig tog det folkelige opr√łr mod den ukontrollerede indvandring fart - og to √•r senere var Dansk Folkeparti dannet med stop for muslimsk indvandring som hjertesag.

"I 1993 lavede jeg endnu en unders√łgelse, der p√•viste, at flygtninge fik meget store skattefrie bel√łb af det offentlige, hvis man lagde det hele sammen. Det danske sociale system var ganske enkelt ikke lavet til, at et par fik fem-seks b√łrn.

Det blev kaldt "jackpot-effekten", n√•r en indvandrer blev sat p√• varig, skattefri revalidering. Og de skulle have en lejlighed anvist inden tre m√•neder, hvilket bet√łd at mange indvandrede flyttede ind i det sociale boligbyggeri, hvad der igen var kimen til nutidens alvorlige ghettoproblemer.

Jeg p√•pegede, at den store offentlige fors√łrgelse stod i vejen for en effektiv integration og foreslog en lavere introduktionsydelse, det som VK¬≠regeringen senere indf√łrte i form af starthj√¶lp."

Tiden gik, indvandringen og debatten fortsatte. Kort f√łr folketingsvalget i 2001 chokerede Vesselbo fru Jensen og hr. Nielsen: "Vi st√•r midt i en massiv folkevandring fra muslimske lande til Danmark. Og om tre generationer - om 60 √•r - er hver anden af os muslim," sagde folketingskandidaten, som frygtede tab af danske v√¶rdier.

Eyvind Vesselbo blev indvalgt på det yderste Venstre-mandat i Århus Amt ved 2001-valget - og i oktober 2005 skrev Politiken så:

"Der er en hel stribe af de 179 medlemmer, som ikke engang journalisterne inde p√• Christiansborg kender navnene p√•. Med Eyvind Vesselbo er det noget helt andet. Alle kan i s√łvne stave hans fornavn."

I dag er Eyvind Vesselbo formand for Folketingets Energiudvalg, sit partis milj√łordf√łrer og menigt medlem af Folketingets Integrationsudvalg.

Alts√• en politiker i om ikke f√łrste rangklasse, der st√•r til at blive minister, s√• aller forrest i anden r√¶kke. Han kan formentlig blive i politik, s√• l√¶nge han vil. Navnet Vesselbo er blevet et brand.

Dybere og dybere gr√łfter
Selv om Eyvind Vesselbo ikke er sit partis integrationsordf√łrer, blander han sig gerne i den stedse mere n√¶rv√¶rende udl√¶ndingedebat. Senest da han sidste efter√•r kritiserede regeringens politik for omr√•det ved at h√¶vde, at 24 √•rsreglen for familiesammenf√łring ikke forhindrer tvangs√¶gteskaber. Han ville derfor have unders√łgt, om regeringens stramninger siden 2001 rammer de rigtige, og om 24 √•rsreglen skal √¶ndres eller fjernes helt.

"Der lever en konflikt i mig. Jeg forsvarer naturligvis regeringen, men n√•r man nu ud fra sin faglige viden er klar over, at den f√łrte politik ikke er nok, s√• har jeg sv√¶rt ved at holde k√¶ft. S√• st√•r man midt i et personligt dilemma."

Veteranens vurdering af Danmark og nationens udlændingesituation anno 2006 lyder sådan:

"Jeg mener helt klart, at gr√łfterne graves dybere og dybere i dag. Vi kommer aldeles ikke hinandens levevis t√¶ttere. Hvis vi ikke g√łr noget, f√•r vi et ganske √¶ndret samfund med et religi√łst mindretal, der vil begynde at stille krav. Vi skal erkende, at ghettodannelsen ikke kun er et socialt problem, men i h√łj grad et socio-kulturelt problem.

Vi skal l√¶re af fortiden. Politikerne og √łkonomerne forbereder borgerne p√•, at der sker √¶ndringer p√• velf√¶rdsomr√•det. Det samme skal vi g√łre p√• udl√¶ndingeomr√•det. Der kommer jo stadig nye til. Antallet af efterkommere vil stige til det tredobbelte p√• ti √•r - mindst. Disse mennesker indg√•r ikke som en naturlig del af det danske samfund, s√• de f√•r ikke hvad jeg vil kalde et fornuftigt forhold til kultur og religion. Muslimers b√łrn og b√łrneb√łrn vedbliver med at v√¶re muslimer. Det kan du ikke lovgive dig ud af. Hvis jeg m√łder en muslim, der siger, at min hund ikke m√• bade p√• stranden, fordi han er "et urent dyr", s√• siger jeg bare: Bland dig uden om. Der findes da ogs√• muslimer, der kan drikke en √łl og fungere i det danske hverdagsliv.

Jeg siger til de muslimer, jeg m√łder: V√¶r nu lidt mere √•bne. Smil til din omverden, v√¶r ikke s√• tild√¶kket. Vi kan ikke have i Danmark, at m√¶nd sidder p√• den ene side, og kvinder p√• den anden. Det er jo ikke ligestilling. Vi skal sl√• h√¶lene i nu og ikke afgive mere dansk kultur - vi har allerede afgivet for meget. Vi skal st√• fast! Ja, det er noget, jeg har sagt stort set til alle europ√¶iske tv¬≠stationer, som Kamel Qureshi (SF) ogs√• har v√¶ret rundt til og tale mig midt imod.

Det gode og det onde scenarium
Hvad det gode og det onde scenarium for fremtiden er? Det gode er, at udl√¶ndingepolitikken fungerer. At vi tager et mindre antal ind via familiesammenf√łring - men ikke systematisk.

Vi skal h√•be p√•, at det bliver de moderate muslimer, der f√•r overtaget i Danmark, s√•dan nogen der kan lave sjov med hinanden, og hvor religi√łse skikke som t√łrkl√¶de ikke st√•r i vejen for at tage et job.

De v√¶rste ghettoer skal simpelthen rives ned for at im√łdeg√•, at flere og flere, som udvikler sig nu, lever i et parallel-samfund.

Det gode scenarium vil være, at indvandrerne holder op med at være i en offer-rolle. Husk lige på: Danmark har taget 120.000 siden 1990. Det kan da ikke kaldes mangel på tolerance eller godhed. Det er uretfærdigt at kalde danskerne intolerante.

Muslimerne skal sige til sig selv: Vi er muslimer - vi er muslimer i Danmark, og derfor skal vi tilpasse os det land, vi bor i. Flygtninge og indvandrere er jo ikke svare grupper - de har haft overskud til at komme til Danmark. Derfor er vores flygtningepolitik i bund og grund asocial.

Jeg er dybt indigneret: Vi giver de stærke ophold og forgylder dem, samtidig med at vi svigter fattige i hele verden. Dem i flygtningelejre, som vi burde hjælpe i deres nærområde. De skal ikke til Danmark og bidrage til den nuværende uholdbare situation.

Den v√¶rste udvikling er en art borgerkrig, hvor der sker en polarisering, bl.a. som f√łlge af st√łrrelsen af de enkelte indvandrergrupper. Norml√łshed i ghettoer f√łrer til mangel p√• respekt for folks liv og helbred. Danskeres frygt herfor vokser hver dag.

Vi taler jo ikke bare om √łret√¶ver - man risikerer at miste sit liv, hvis man st√•r i en tilf√¶ldig diskoteksk√ł. Denne frygt avler igen myter og fjendskab borgergrupperne i mellem. Hvis der bliver udl√łst ballade som i Paris i Rosenh√łj i √Örhus eller Bl√•g√•rden i K√łbenhavn, s√• vil det grave endnu dybere dr√łfter. Indvandrerne skal i arbejde - de kan ikke i l√¶ngde forvente at blive fors√łrget. Arbejdsl√łshed, der oven i k√łbet er faldende, er ingen undskyldning, n√•r der er 100.000 indvandrere p√• sociale ydelser.

Det bekymrer mig virkeligt, at toneangivende muslimer rejser rundt og kritiserer Danmark. De må altså lære at acceptere dansk humor.

Familiesammenhold
Eyvind Vesselbos hjem er som danskernes flest. P√¶nt i st√łrrelsen, p√¶n grund - og mange familiefotos p√• hylder og v√¶gge. Selv om mange tipper ham yngre, fylder han 60 √•r til oktober. Han blev gift allerede som 22-√•rig med Monica fra Sverige, der er l√¶gesekret√¶r hos L√¶gernes Videreuddannelse.

Sammen har de journalisten Nikolaj (35) og cand. mag. i fransk Katja (31), der driver produktionsselskabet Papagio Film, kendt for Horisont-produktion til DR og Lægens Bord og Station 2 til TV 2.

"Vi ser b√łrnene hver s√łndag. De kommer og l√¶ser aviser, og s√• spiser vi frokost eller tager over til min mor."

Jo, det Vesselboske familiesammenhold står ikke tilbage for det legendariske

sammenhold i mange indvandrerfamilier. Gennem årene har parret Vesselbo da også fået flere indvandrere som private venner.

"En stor del af vores venner er indvandrere. Jeg har m√łdt s√• mange gennem √•rene som led i mit arbejde, f.eks. n√•r jeg holder foredrag. Aldrig har jeg f√•et en trussel. Jeg vil tv√¶rtimod sige, at mange indvandrere forst√•r mig," slutter indvandrer-statistikeren, der vendte 90erne st√¶rke skepsis til anerkendelse i 2006 for, at han fik ret i sine forudsigelser.

"Hold så kæft!"