Læge står til fyring efter vold

En overlæge fra Kolding Sygehus risi­kerer at blive fyret, efter han holdt en patient for munden og i følge to sygeplejersker gav hende en lussing for at berolige hende.

Patienten, en afghansk kvinde, var indlagt på den intensive afdeling med flere brud på kroppen efter en trafik­ulykke. I forbindelse med sin behand­ling skulle kvinden have skiftet en forbinding. Da lægen rev plastret af begyndte kvinden at skrige, fordi det gjorde ondt. Lægen holdt kvinden for munden og bad hende holde kæft, fortæl­ler kvinden til TV 2 Syd.