Ritt siger ja til sponsorater

16x9

En af kandidaterne til overborgmesterposten i København siger nu ja tak til sponsorater. Det er Ritt Bjerregaard, som vil lade penge fra private firmaer være med til at redde de nedslidte folkeskoler.

Ifølge økonomiforvaltningen i Køben­havns kommune er der i dag et efter­slæb på folkeskolernes vedligeholdelse på 425 millioner kroner. Resultatet er mange nedslidte lokaler. Men det kan sponsorater ændre, mener Ritt Bjerregaard. Forslaget bliver positivt modtaget af i forældreorganisationen, Skole og samfund.

"Ideen er fin, men pengene bør gå til en fælles pulje, så man sikrer, at pengene går til de skoler der trænger mest, og ikke kun de populære skoler, hvor virksomhedsejernes børn går", siger Hanne Kledal, næstformand i Skole og samfund i København.

Det vil koste 42 millioner kroner til næste år og 77 millioner kroner fra 2007 til 2015 at bringe de københavnske folkeskoler op på et rimeligt niveau.