To danske soldater såret i Helmand

16x9

To danske soldater blev under en patrulje til fods ramt af sprængladning

To danske soldater er blevet såret af en improviseret sprængladning i Afgha­nistan. Den ene meldes hårdt såret.

De to soldater, der begge er fra 2. Lette Opklaringseskadron, blev såret under en patrulje til fods i nærheden af patruljebasen Barakzai i Helmand.

Kammeraterne ydede straks førstehjælp til de sårede, som blev evakueret i helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor de nu er under videre behandling. De nærmeste pårørende er blevet underrettet. Ingen øvrige soldater blev ramt.