Forsker: Leg er bedre end lektier

Børn bliver ikke mere intelligente af, at fagligheden øges tidligt i skolen.

Snarere tværtimod, fastslår børne- og hjerneforskere i Berlingske Tidende. De advarer mod regeringens planer om forpligtende læreplaner med fokus på indlæring i børnehaver og vuggestuer.

I barnets første år udvikles hjernen med uendelig mange muligheder, og hvis den tvinges ind i en særlig, kulturelt bestemt tankegang, begrænses barnets potentiale. En del af hjernen udvikles ikke, som den ellers kunne have gjort, advarer psykolog Grethe Kragh-Müller.