Flere kører uden kørekort

16x9

De fleste har aldrig haft det. Andre har fået det inddraget af politiet og kører nu ulovligt rundt uden kørekort. Nye tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter viser ifølge metro­Xpress, at politiet i gennemsnit hver dag sigter 30 personer for at køre uden kørekort. Fra 2006 til 2008 er an­tallet af personer, der sigtes for den forseelse steget fra 10.014 til 10.905.

"Det er kritiske tal. De, som kører uden kørekort, er til fare for trafik­sikkerheden," siger Anders Rosbo, di­rektør i Rådet for Større Færdsels­sikkerhed.

"Samtidig skal man huske, at politiet kun laver nålestiksoperationer. Med andre ord er antallet af folk, der kører bil uden kørekort, langt højere," fortsætter han.

Den uheldige tendens ser ud til at fortsætte. I første halvår af 2009 har politiet allerede sigtet 6.141 personer. Fortsætter denne udvikling, vil politiet have sigtet over 12.000 personer for at køre uden kørekort i 2009.Straffen for at køre bil uden kørekort går fra en bøde til ubetinget fængselsstraf. Faktum er dog, at prisen på bøder er på et niveau, hvor man skal have fået bøder af politiet tre gange, før man har betalt så meget, at det bedre havde kunnet svare sig at tage et kørekort.En situation, der bør æn-dres," siger medlem af Folketingets trafikudvalg Klaus Hækkerup (S)."Man kan mistænke, at nogle spekulerer i, at det nok er billigere at køre uden kørekort end at tage et. Det giver ingen præventiv effekt, så jeg mener, bødestraffen skal sættes op," siger Klaus Hækkerup.