Grønland smelter med rekordhast

16x9

Grønlands gletsjere smel-ter meget hurtigere, end forskerne har forventet

De store grønlandske gletsjere smelter meget hurtigere end hidtil forventet som følge af stigende udslip af driv­husgasser og global opvarmning.

Det viser nye opsigtvækkende data og forsk­ningsresultater fra Institut for Rum­forskning- og Teknologi på DTU. Det skriver Berlingske Tidende.

Konsekvensen af den enorme afsmeltning er, at verdenshavene sandsynligvis vil stige væsentligt mere i dette århund­rede end de mellem 18 og 59 centimeter, FN's klimapanel har forudsagt.

Har fordoblet hastighed
Det er kommet bag på glaciologer og andre forskere, at isstrømmene fra grønlandske gletsjere i kølvandet på varmere havtemperaturer kan øge deres hastighed meget hurtigt fra det ene år til det andet.

Lige pludselig kan gletsjerne inden for et ĂĄr fordoble deres hastighed og dermed sende endnu mere is ud i havene.

Vandstand stiger 1-1,5 meter
"Hvis den voldsomme afsmeltning af gletsjerne, vi foreløbig har set i Sydøst- og Vestgrønland og nu senest i Nordvestgrønland, breder sig til resten af Grønland, så får vi en global stigning i vandstanden på Verdens have i dette århundrede på mellem én og halvanden meter," siger seniorforsker Shfaqat Abbas Khan fra DTU.

Det danske forskerteam peger på, at de tre største undersøgte grønlandske gletsjere med Ilulissat Isgletsjer i Nordvestgrønland som verdens største har sat produktionen af is voldsomt i vejret de senere år.

Spytter store isbjerge ud
Omkring 100 store og mindre gletsjere ligger som perler pĂĄ en snor langs randen af indlandsisen. De spytter store isbjerge ud med en voldsom styrke.

Shfaqat Abbas Khans satellit-, GPS- og feltobservationer viser, at kæmpen i Ilulissat årligt afgiver mere end 30 kubikkilometer isbjerge. For 10 år siden brækkede der 10 kubikkilometer af pr. år - i 1992 blot fem kubikkilometer.