Avis: Jackson kunne ikke synge

16x9

Den nu afdøde Michael Jackson var ude af stand til at gennemføre de 50 plan­lagte koncerter på grund af sit dårli­ge helbred. Det skriver journalisten Ian Halperin, der i januar forudså Jacksons død, i avisen Daily Mail.

Ifølge Ian Halperin led Michael Jack­son af en lungesygdom der var så fremskreden, at han ikke kunne synge. Han var i stand til at stå oprejst på en scene, men ikke ret meget mere end det. Halperin skriver desuden, at Michael Jackson troede, han havde sagt ja til at give 10 come-back koncerter - og ikke 50 som det var tilfældet.

Ifølge Halperin blev han presset hårdt af sine bagmænd, fordi pengene var sluppet op.

'Han kan stå...'
Han refererer blandt andet en episode, hvor Jackson blev tilbudt 16 millioner kroner for en koncert for en russisk rigmand ved Sortehavet.

Er han klar til det? - spørger Halperin den unavngivne kilde i Jacksons stab.

"Han har intet valg. Han behøver pengene. Hans folk presser ham hårdt," svarer kilden.

"Kan han overhovedet stå på en scene i en time til en koncert?" spørger Halperin.

"Han kan stå. Behandlingerne har været succesfulde. Han kan endda danse, når han kommer i bedre form. Men han kan ikke synge," svarer kilden og tilføjer, at koncerten må gennemføres som playback, men at det ikke gør noget fordi "ingen vil tage sig af det, så længe han viser sig og moonwalker."