Hundelufter trampet ihjel af kvæg

En britisk hundelufter blev søndag formiddag trampet ihjel af en flok kvæg ved Hawes i North Yorkshire. Kvinden gik med sine to hunde - en hvidbrun spaniel og en collie - i snor.

Da køerne fik øje på hundene blev de så skræmt, at de omringede kvinden, før de til sidst gik til angreb.

Kvinden blev væltet og trampet så voldsomt på, at hun omkom af sine kvæstelser.