Indvandrer vil have lægebørn

16x9

Indvandrer satser på uddannelse og vil snart overhale danske unge uddannelses-mæssigt

Indvandrerforældre har for længst indset, at vejen ind i det danske samfundet går gennem uddannelse og prestige, og flere og flere familier presser deres børn hårdt for at få dem til at tage lange uddannelser. Det skriver Nordjyske Stiftstidende og Fyens Stiftstidende.

"Det er nærmest blevet et mantra, der hastigt spreder sig rundt i indvandrerkredse. Man ser endda konkurrencer mellem familierne om, hvis unger der klarer sig bedst," siger Flemming Mikkelsen fra Center fra Ungdomsforskning til de to aviser.

Bedre uddannede end danske unge
Han mener, at unge indvandrere om nogle år overordnet vil være langt bedre uddannet end danske unge. Hovedårsagen er presset fra forældrene:

"Blandt efterkommere er det især gymnasieelever, der giver udtryk for, at deres forældre har tårnhøje forventninger om, at de vælger at læse til læge, advokat eller ingeniør. Det fører selvfølgelig til konflikter derhjemme, hvis evnerne ikke rækker, men samtidig kan man altså også se, at der bliver flere og flere indvandrerbørn blandt eleverne med de højeste gennemsnit i gymnasiet," siger han.

Forventer børnene får bedre uddannelse
Også skolevejlederne oplever i stigende grad, at forældrene blander sig i børnenes uddannelsesvalg, og en rundspørge foretaget af Catinét i februar viser, at ni ud af ti indvandrerforældre har forventninger om, at deres børn overhaler dem uddannelsesmæssigt. Noget, kun halvdelen af de danske forældre svarer bekræftende på.

Og det skyldes ikke kun, at de danske forældre allerede er højere uddannet end størstedelen af indvandrerne, mener integrationsforsker Martin Bak Jørgensen fra Aalborg Universitet.

"Familierne er omsider ved at få øjnene op for, at tre til fem år brugt på uddannelse i det lange løb giver bedre økonomi og anerkendelse end de slidsomme penge, man kan tjene på pizzeriaer og taxature," siger han.

Det kræver ekstra at opnå status
OgsĂĄ indvandrernes rolle i samfundet er af betydning:

"Mange har en idé om, at de bliver nødt til at gøre det lidt bedre end danskere, hvis de skal opnå social accept. Selvom de ikke kan hjælpe med lektierne, stiller de strengere krav til lektielæsning og bruger mere tid på at sætte sig ind i børnenes uddannelser end mange danske forældre, der i højere grad mener, at det er op til børnene selv at bestemme," siger Martin Bak Jørgensen.