Undersøges påny efter skur-tortur

16x9

Der er op-stå-et tvivl om Syd-havns-mis-hand-ler-en er sinds-syg _ han skal nu men-tal-und-er-søg-es igen

Den måske mest gruopvækkende sag om mishandling i nyere dansk retshistorie tog i dag en uventet drejning.

Den 21-årige JS, der er idømt en anbringelsesdom, er måske ikke sindssyg alligevel, og det kan ende med, at han i stedet skal have en almindelig fængselsstraf udmålt i år.

Det kom frem i dag i Østre Landsret.

Den 21-årige mand har anket dommen fra byretten, hvor han i oktober blev dømt til anbringelse og behandling på ubestemt tid, fordi han er sindssyg.

Holdt indespærret i ni dage
Manden blev dømt for usædvanlig grov mishandling og seksuelle overgreb mod sin tidligere kæreste gennem en lang periode. Mishandlingen kulminerede med, at kvinden blev holdt indespærret og mishandlet i ni dage i et skur i Københavns Sydhavn.

Skal undersøges på ny
Manden blev forleden flyttet fra Vestre Fængsel til Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Efter en tre timer lang samtale med den dømte fastslog anstaltens ledende overlæge, at det ikke var sikkert, at han var sindssyg.

Efterfølgende talte en anden læge med manden og nåede frem til den samme tvivl. På den baggrund skal manden mentalundersøges på ny, og hvis konklusionen er, at han ikke er psykisk syg, står han til en almindelig straf.

Der går mindst fire måneder, før landsretten kan tage stilling til sagen.