Ny stresssygdom får hjernen til at skrumpe

16x9

Ny stresssygdom nedbryder hukommelse på vidensarbejdere

Hvis du er begyndt at lægge karkluden ind i køleskabet lige lovligt tit, sveder dine mundtlige aftaler ud konstant og desuden ofte oplever at gå ind i et rum, uden overhovedet at kunne huske, hvad du skulle der, så skal alarmklokkerne ringe. Specielt hvis du arbejder inden for it-branchen, er læge eller journalist.

Af Pernille Lytzen

Forskere har opdaget en ny stresssygdom. Det nye ved den er, at den rent fysisk sætter sig på hjernen og nedbryder din hukommelse.

Derudover angriber denne nye art af stress, kaldet hukommelses- og opmærksomhedssyndromet, primært folk, der dagligt arbejder med store mængder viden.

Det er bl.a. Einar Baldursson, der arbejder på Arbejds- og Miljømedicinsk klinik på Skive Sygehus, som nu gør opmærksom på den nye sygdom. Han har gennem et samarbejde med it-branchens fagforening PROSA behandlet en del af de nye ofre.

Symptomerne

Det typiske mønster er, at man først får svært ved at:

  • Huske nye ting
  • Huske mundtlige aftaler
  • Koncentrere sig i samtaler med 3-4 deltagere
  • Levere de samme gode produkter på arbejde, som man gjorde før.
  • Aflæse andres sociale koder.
  • Desuden bliver man irritabel og kan opleve en stigende tendens til træthed.

I sidste fase vil den ramte person ofte opleve, at de står i et rum og overhovedet ikke kan huske, hvorfor de står der. Og desuden vil de f.eks. opleve, at de ikke kan læse underteksterne på tvet, da de ikke kan rumme informationerne i hovedet.

"I de værste tilfælde kan det ende med en depression," fortæller Einar Baldursson.

Den fysiologiske forklaring

Vores hukommelse er groft sagt delt op i to dele: Den ene del tager sig af den langsomme og meget omfattende hukommelse, og en anden del tager sig af den hurtige hukommelse.

Vi kalder også den hurtige hukommelse for korttidshukommelsen eller arbejdshukommelsen.

De nye informationer, man modtager, bliver lagret i korttidshukommelsen, men er i fare for at blive nedbrudt ret hurtigt bagefter, hvis du ikke holder det ved lige.

Du bruger din koncentration til at fastholde den seneste opdatering i arbejdshukommelsen. Men når du er stresset vil din koncentration være underlagt pres, og derfor vil du ikke kunne huske, hvad du lige fik at vide.

Ved længerevarende stress vil dine hormoner ændre sig og korttidshukommelsen blive væsentligt formindsket. Helt konkret skrumper hjernens center for læring, hukommelse og følelser, kaldet Hippocampus.

Dårlige ledelser

Derfor er det folk i vidensbranchen, som f.eks. journalister, it-folk og læger, der er særligt udsat, da de modtager mange nye informationer om dagen.

Derudover bebrejder Einar Baldursson også ledelsen hos de pågældende erhverv for at være forældede.

"Mange ledelser vender tilbage til gammeldags ledelsesformer, der egentlig hører til i industrisamfundet. Det er ledelser, der er fokuserede på deadlines, intensiv produktion og som er blevet blind for kvalitet," mener Einar Baldursson.

Grunden til, at det forholder sig sådan, er blandt andet, at erhvervene har oplevet økonomiske krak de sidste år og derfor har været nødt til at intensivere, mener han. Og det er med til at stresse medarbejderne.

Hvad gør man?

Man er dog ikke helt fortabt, hvis man bliver ramt af sygdommen. Der er hjælp at hente.

Gennem behandling genoptrænes man til at bruge sin hukommelse. De ramte skal lære at tage en ting af gangen. En metode kan f.eks. være, at bede folk om skrive alt hvad de skal huske op på små sedler.

"Desuden skal folk lægge erindringen om, hvem de var, fra sig," siger Einar Baldursson.

Man skal lære at dele opgaver op i mindre bidder og samle op på opgaver undervejs og ikke blot haste videre til det næste.

Derudover er det også altid godt at tale med sit arbejde og sin familie om situationen, mener Eva Birch Christensen, der er faglig konsulent i PROSA.

Det hjælper

I 90 pct. af tilfældene hjælper behandlingen, hvorefter folk kan vende tilbage til deres arbejde.