Dræbt soldat havde råbt om hjælp

16x9

Den 32-årige Torben Bødker, der i aftes blev dræbt af politiet på Nørre­bro, havde som tidligere udsendt i Bos­nien bedt forsvaret om hjælp, efter han var hjemvendt fra Balkan.

Men ifølge Hærens Konstabel- og Korporalforening kunne man ikke gøre mere for Torben Bødker, fordi han efter sine første henvendelser ikke selv kontaktede Forsvaret.

"Det var aftalen, at han skulle kontakte os igen. Men det gjorde han ikke," siger Flemming Vinther fra Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Torben Bødker blev dræbt, da to betjente mødte op i mandens lejlighed i Kronborggade på Nørrebro for at tvansindlægge ham på en psykiatrisk afdeling. Men han trak han en sabel og gik til angreb på dem.

Han huggede begge betjente i hovedet med sablen og fik vristet tjenestepistolen fra den ene af dem. Det fik den anden betjent til at skyde den 32-årige tidligere soldat, der havde gjort tjeneste i Bosnien.

"Noget tyder på, at politiet afgav tre skud. Manden blev ramt i brystregionen, omkring livet og i skulderen," siger vicestatsadvokat Anders Riisager, som nu skal undersøge, om betjentene handlede korrekt.

Det sker altid i sager, hvor politifolk har trukket deres pistoler og skudt.

De to betjente er indlagt på Rigshospitalet og er uden for livsfare.

Politiet: Syge fylder meget
Efter episoden udtalte formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen, at konfrontationer med psykisk syge fylder urimeligt meget i politiets arbejde.

"Det er min opfattelse, at mange psykiske syge enten bliver udskrevet for tidligt, eller bliver udskrevet til ingenting. Der er for mange, der får lov til at passe sig selv, uden at det bliver kontrolleret, om de tager deres medicin, og uden, at nogen følger op på, hvordan de har det. De får lov til at sejle derudad, og når de så til sidst bliver tilpas dårlige, bliver de et emne for politiet," siger Peter Ibsen.

Mangel på sengepladser presser politi
I november 2007 udkom en rapport om politiets brug af skydevåben. Den såkaldte skudrapports vigtigste konklusion var, at ændringerne i behandlingssystemet for psykiske syge har haft stor betydning for politiets arbejde.

Især nedlæggelsen af mange sengepladser har betydet, at mange psykisk syge må forsøge at klare sig uden døgnbehandling.

Af skudrapportens 23 tilfælde, hvor der blev afgivet skud, var psykisk syge involveret i de 16 sager.

Rapporten anbefalede, at politiet blev bedre uddannet til at tage sig af psykisk syge. Under politiuddannelsen bliver betjentene undervist i at håndtere psykisk syge personer, f.eks. i forbindelse med tvangsindlæggelser, men ifølge Peter Ibsen er løsningen ikke at ændre på politiets uddannelse.

"Det er vel næppe nogen uddannelse, der helt slår til her, medmindre man er psykiater. Psykisk syge fylder ikke så meget i uddannelsen, som de gør i det virkelige arbejde, men det skyldes efter min vurdering, at behandlersystemet ikke lever op til sit ansvar. Man kan med rette spørge, at håndteringen af psykisk syge er en politiopgave eller en opgave for sundhedsvæsnet. Jeg mener det sidste," siger Peter Ibsen.

SFs psykiatriordfører, Özlem Cekic vil have politiet bedre rustet til mødet med psykisk syge og bedre behandlingsmuligheder.

"I dag begrænses akut psykiatrisk behandling ofte af åbningstiderne på behandlingsstederne. Fremtidens psykiatri skal være tilgængelig i 24 timer, hvor det er muligt at snakke med nogen, og hvor man ikke skal visiteres til tilbuddet, udtaler hun.

Hun vil nu indkalde justitsministeren i samråd for at høre, hvad han har tænkt sig at gøre for at forebygge, at politiet skyder på sindslidende.