Busser kører nu uden om Tingbjerg

16x9

Busser springer nu fire stoppesteder i Ting-bjerg over pga. chikane

Indtil på søndag kører Movias busser ikke forbi fire stoppesteder i Brønshøj­-by­delen Tingbjerg i det nordlige Køben­havn, når det bliver mørkt. Det drejer sig om timerne mellem 19 og 5 om morgenen.

Det skyldes hærværk og chikane fra unge indvandrere, som i lang tid har beskudt busser fra linjerne 2A, 15 og 82N med sten, flasker og æg.

Arriva oplyser til berlingske.dk, at normal busdrift søges genoptaget fra næste uge. Hvis der igen opstår bal­lade, genindføres nødværge-køreplanen.

Overvejer helt at droppe Tingbjerg
Arrivas driftschef, Henrik Thomsen siger, at alle busser som yderste konsekvens bliver vendt på Husum Torv, så beboerne i Tingbjerg midlertidigt er helt uden kollektiv trafik.

Busselskabet beklager, at beboerne i Tingbjerg får dårligere busbetjening end normalt, men det er nødvendigt af hensyn til chaufførernes sikkerhed.

De fire busstoppesteder i Tingbjerg er lukket efter mørkets frembrud er sket i forståelse med trafikselskabet Movia.