Flere nydanskere under kniven

16x9

Større bryster og opstramning af kroppen er blevet poplært blandt nydanske kvinder

Kvinder af anden etnisk herkomst lægger sig stadig oftere på briksen hos plastikkirurger. En rundringning, som metroXpress har foretaget til nogle af Danmarks største udbydere af plastikkirurgi, viser, at der er sket et skred i antallet af kvinder med bl.a. mellemøstlig baggrund, der får rettet op på selv.

"Der er flere kvinder af anden etnisk baggrund, som blandt andet har fået lavet nye bryster," siger speciallæge Jesper Nygart fra Nygart Privat­hospital, som er en af de største udbydere af plastikkirurgi.

Ud over de brystforstørrende operationer er det ifølge Jesper Nygart især opstramninger af kønsdelene, der er populære hos de nye patienter. Også vest for Storebælt mærker plastikkirurgerne udviklingen.

"Der er bredt set flere kvinder, som får lavet den slags kosmetiske operationer, og blandt dem er der også flere nydanskere. Mit indtryk er, at de er kommet godt med på vognen," siger speciallæge i plastikkirurgi Christian Bang, der er partner hos Grymer Privathospital i Århus.

Speciallæge i gynækologi og sexolog på Hvidovre Hospital Amneh Hawwa kender tendensen. Ifølge hende har kvindelige nydanskere fået en mere vestlig opfattelse af kroppen og sexlivet.

"De gør det af samme grund som gammeldanskere, nemlig for at se smukkere ud. Men de gør det nok også i højere grad for deres mand eller fremtidige mand," siger Amneh Hawwa til metroXpress.

Gruppen af kvindelige nydanskere, som lægger sig under kniven, deler sig nemlig i to. De gifte, som får lavet vaginale operationer, og de unge kvinder, som får lavet bryster.

"De gifte har fået børn, og det gør måske, at skeden er blevet slap. Derfor får de opereret skeden strammere. De unge kvinder har i stedet mere fokus på brysterne, fordi de ikke har de gifte kvinders problemer," siger Amneh Hawwa