Nedgravet lig fundet i Sverige

16x9

Svensk politi mener, at man har fundet kvinde, som forsvandt 15. maj

Et grusomt syn mødte bonden Göran Frost, da han i går var ude at tjekke sine marker i Herrljunaga i Sverige. Dele af et nedgravet kvindelig dukkede pludselig frem af mulden. Det skriver vg.net.

"Hun har ligget der i længere tid, mere kan vi ikke sige," siger talsmand for politiet, Jan Strannegård.

Politiet tror, at der er tale om den 20-årige Nathalie Johansen, som forsvandt 15. maj i år. Hun er ikke set siden. I går slog politiet til og anholdt kvindens 21-årige ekskæreste.

Han har tidligere været i politiets søgelys og var den sidste, som så Nathalie Johansen i live i maj.

Den mark, hvor liget i går blev fundet, ligger ikke langt fra den 21-årige ekskærestes barndomshjem.

Venner og bekendte af den anholdte beskriver ham som en stille og rolig fyr.

"Han var aldrig indblandet i noget. Han var virkelig ikke en aggressiv type, snarere tværtimod," siger en ven til den 21-årige.