Dansk imam beklager hollandsk mord

16x9

Ahmad Abu Laban, der er imam ved en af de største moskéer i Danmark, tager afstand fra mordet på den hollandske filmskaber Theo van Gogh, der blev dræbt af en radikal islamist, på grund af filmen "Submission", som er kritisk over for kvinders status i islam.

"Jeg er bedrøvet over udviklingen. Vold giver ingen mening," sagde Laban ved fredagsbønnnen i Tauba moskéen, hvor han dog beklagede sig over filmen:

"Hvorfor er islam ikke respekteret? Hvorfor i alverden skulle van Gogh provokore muslimer til det ekstreme?"

I Theo van Goghs film blev blandt andet vist en kvinde, der fortalte om sit voldelige ægteskab, og om hvordan hun var blevet voldtaget af en slægtning - hvorefter hun var blevet straffet hårdt for utroskab. I nogle scener var skuespillerens nøgne krop påskrevet vers fra koranen.

"Han provokerede alle muslimer ved at vise en nøgen kvinde," sagde Laban.