Nyheder

Baggrund: Det handler politireformen om

Politireformen har mødt massiv kritik, men hvad er det egentligt, den hand-ler om, og hvorfor kritiseres den?

Kritikken af politireformen har været hård siden den blev indført ved årsskiftet til 2007. Men hvad handler reformen egentligt om, og hvorfor bliver den kritiseret?

Af: Helle Harbo Sørensen

Flere betjente på gaden, bedre bekæmpelse af bandekriminalitet og mindre afstand mellem ordensmagten og borgerne. Løfterne var mange op til indførelsen af politireformen den 1. januar 2007, og stort set alle de politiske partier bakkede op om forandringerne.

"Det er en stor dag for dansk politi. Med reformforslaget har vi nu forhåbentlig taget første skridt til at få et mere moderne og mere effektivt politi, der er rustet til at bekæmpe fremtidens kriminalitet," lød det et par uger op til indførelsen fra rigspolitichef Torsten Hesselbjerg.

Men indfrielsen af løfterne lader vente på sig, og kritikken af reformen er hård både fra befolkningen, betjentene og politikerne selv.

Kriminelle går fri
Kritikken handler primært om, at politiet ikke har ressourcer til at tage sig af de sager, der havner på skrivebordene, hvilket betyder, at der i mange sager aldrig bliver rejst sigtelser, så de kriminelle i stedet ender med at gå fri.

I flere tilfælde har politiet også sagt nej til at rykke ud til borgere, der havde brug for hjælp, simpelthen fordi det ikke havde mandskab nok.

Men hvad er det egentligt politireformen handler om? Hvad var målene og hvilke ændringer har reformen affødt?

Færre kredse og flere ressourcer
Formålet var først og fremmest at gøre afstanden mellem borgerne og politiet mindre, blandt andet ved at frigøre ressourcer så flere betjente kommer på gaden og ud til borgerne i stedet for at sidde bag skrivebordet. I år skal 200 flere betjente efter planen på gaden. I 2011 skal i alt 800 betjentes job være konverteret.

Ressourcerne skulle først og fremmest frigives ved, at de tidligere 54 politikredse blev slået sammen til 12 storkredse, hvor hver kreds har en fælles alarmcentral og administration.

På den måde ville meget af skrivebordsarbejdet blive centraliseret til et sted i hver kreds, så betjentene på lokalstationerne havde mere tid på gaden.

Men implementeringen af reformen har været mere omfattende end som så, og det har betydet, at der modsat hensigten er blevet brugt flere timer på papirarbejdet, så der ikke er kommet flere betjente på gaderne. Derfor ser det heller ikke ud til, at målet om de 200 betjente bliver nået i år. Men det begynder så småt at gå i den rigtige retning.

Koks i systemerne
Reformens mål er også at sikre blandt andet forbedrede responstider, så politiet hurtigere er på pletten, når der er brug for det.

Men i forbindelse med centraliseringen har der blandt andet været problemer med teknikken, som har betydet, at borgere har opgivet at komme igennem til politiet. Andre gange har der været så mange telefoner til alarmcentralerne at personalet ikke har kunnet følge med, og borgerne har måttet vente i langt tid på at blive ekspederet.

På de store alarmcentraler har der heller ikke været det samme lokalkendskab som i de mindre kredse, hvilket også har affødt nogle problemer.

Om natten er de små lokale stationer ikke bemandet. I stedet rykkes der ud fra hovedstationen. Det har konkret betydet, at der i nogle situationer i nattelivet har været lang responstid, når politiet er blevet kaldt ud til ballade.

Det er blandt andet blevet kritiseret af restaurationsbranchen, fordi dørmændene enten har ventet længe eller har måttet lade ballademagere og voldsmænd gå.

Ændringer af politiet opbygning
Andre mål med reformen er, at beredskabet skulle opprioriteres med særligt fokus på indsatsområder som kriminelle bander, organiseret kriminalitet, grænsepoliti, fodboldbøller, illegalt arbejde og prostitutionens bagmænd. Her er flere tiltag i gang.

Af andre større ændringer kan nævnes, at hvor politiet tidligere var opdelt i ordens- og kriminalpoliti, er politiet i dag enstrenget. Kredsene er bygget op således, at den overordnede chef er en politidirektør, herefter kommer en stedfortræder for politidirektøren, to ligestillede chefer for henholdsvis anklagemyndigheden og politidelen.

Reformen har også frigjort politiet fra nogle af de opgaver, som det tidligere har haft. Det gælder blandt andet udstedelse af pas og kørekort, næringsbreve, alkoholbevillinger og lignende.

Politikredsene frikender nu reformen
Selv om kritikken af politireformen har været hård fra stort set alle parter, ser det ud til at nogle af reformens hensigter så småt begynder at slå igennem.

En undersøgelse som politiet netop har foretaget om årets klagesager konkluderer, at ja, der er begået fejl i enkelte sager, men det er ikke på grund af politireformen. Her handler det i stedet i langt de fleste tilfælde om personlige fejl.

Kun i de sager, som omhandler koks i telefonsystemet og lange ventetider, er det reformen, der får skylden.