Lars Løkke er presset

16x9

Vurdering af gårsdagens finanslovs_udspil og pressemøde.

Der gik 50 minutter, før journalisterne fik lov til at stille spørgsmål til finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) om regeringens finanslovsudspil på dagens pressemøde. Og direkte adspurgt om, hvordan finansministeren ville få Dansk Folkeparti til at sige ja til udspillet, røg Lars Løkkes arme pludselig over kors for første gang på pressemødet. Han har en rigtig dårlig sag, mener finansjournalist for Reuters Erik Matzen.

"Den største udfordring er, at regeringen skal samle et flertal. Det bliver en udfordring at nå til enighed med Dansk Folkeparti om SP-ordningen, og det vil kræve nogle store indrømmelser fra regeringen, også efter DF har meldt ud, at forudsætningen er, at man når til enighed om udlændingepolitikken," siger Erik Matzen, finansjournalist på Reuters.

Et andet tegn på at finansministeren var under pres, var de få spørgsmål, som journalisterne fik lov til at stille, og at han ikke gik i clinch med journalisterne, vurderer Erik Matzen.

Finanslovs-tricks
Det var ikke kun presset fra DF, der tyngede finansministeren på dagens pressemøde. Også tallene i finanslovsforslaget så dårligere ud end de foregående år, og det prøvede finansministeren at skjule ved at kalde forslaget for 'neutral finanspolitik'," siger Erik Matzen.

"Han prøver at skjule, at regeringen for 2009 agter at føre en ekspansiv finanspolitik ved at kalde den neutral. Men det er en meget ekspansiv finanspolitik, regeringen lægger op til, og det prøver han med forskellige fiksfakserier at gøre mindre, end det egentlig er ," siger Erik Matzen.