Kosovo får millioner fra Danmark

16x9

Siden 1999 har Danmark støttet Kosovo med mere end en milliard. Den støtte fortsættet

Danmark er klar med en check på lidt mere end 110 millioner kroner over de næste fem år, når der næste uge er donorkonference for Kosovo i Bruxelles. Der er allerede røget i nærheden af 1,5 milliarder danske kroner til Kosovo siden 1999, men udenrigsminister Per Stig Møller (K) mener, det går den rigtige vej, efter den tidligere serbiske provins udråbte sig som selvstændig nation 17. februar.

De nye millioner skal bidrage yderligere til udviklingen på Kosovos vej fra at være et FN-styret område til at blive et rigtigt land.

Ved ikke hvor pengene skal ende henne
"Vi har allerede hjulet meget til med blandt andet mikrokreditter, hjælp til psykisk traumatiserede efter krigen og støtte til erhvervsuddannelser. Og den gode udvikling skal gerne fortsætte," siger ministeren.

Hvad de nye penge nøjagtigt skal gå til, er noget af det, som Per Stig Møller i morgen skal drøfte med Kosovos øverste ledere under et besøg i hovedstaden Pristina. I øvrigt som den første udenrigsminister, der kommer på besøg, efter Kosovos nye forfatning trådte i kraft midt i juni.