Historien om Tjetjenien: To århundreders kamp

16x9

Gennem snart to hundrede √•r har den sydlige russiske republik Tjetjenien v√¶ret en torn i russiske √łjne.

Af Vicki Brian Therkildsen

Selvom Tjetjenien er rig p√• olie, er infrastruktur og √łkonomi nu i ruiner efter √•rs krig mellem lokale separatistgrupper og de russiske tropper. Men truslen kommer ikke kun fra Kreml. Ogs√• bev√¶bnede banditter og organiseret kriminalitet b√¶rer deres del af skylden.

Lang tids fjendskab grundlægges
Der har ikke v√¶ret let for Rusland at holde p√• Tjetjenien, siden imperiet i 1858 endelig fik indlemmet Kaukasus regionen efter lang tids kamp. Ved hver en chance der har budt sig, er republikken siden l√łbet fra sin russiske storebror.

60 år efter overtagelsen undslipper tjetjenerne den russiske dominans i det kaos, der opstod efter Oktoberrevolutionen, men allerede i 1922 tvinges republikken tilbage i russisk fold.

Anden Verdenskrig byder på endnu et kortvarigt glimt af frihed fra russisk dominans, da landet invaderes af tyskerne. I 1944 beskylder Stalin (falskt) Tjetjenien for samarbejde med tyskerne og ophæver republikken. Befolkningen på næsten en halv million tjetjenere deporteres til Centralasien og Sibirien som straf.

Had til russerne
Da Khrushchev kommer til magten i Kreml, f√•r befolkningen i 1957 lov til at returnere, og republikken genoprettes. Efter murens fald i 1989 og Sovjetunionens opl√łsning i 1991 benytter Tjetjeniens pr√¶sident Dudajev lejligheden til at erkl√¶re landet for uafh√¶ngigt i 1991.

Jeltsin svarer igen ved at sende nogle hundrede bev√¶bnede m√¶nd til republikken. De m√łdes i lufthavnen af velforberedte tjetjenske frihedsk√¶mpere og sendes hjem til Moskva i busser. Det f√łrste i en serie af ydmygelser for Kreml.

De næste tre år får bevæbnede grupper stadig mere kontrol i Tjetjenien, og præsident Dudajev undsiger sig mere og mere Moskva i sine udtalelser. I Moskva diskuteres det til gengæld flittigt, hvordan man skal takle situationen.

Mange kampe f√łrer til selvst√¶ndighed
Resultatet af Kremls diskussioner bliver at sende tropper til republikken. Republikken svarer igen med v√¶bnet v√¶rge. Det Kreml havde forestillet sig ville blive en hurtig kamp for at f√• den rebelske republik p√• ret k√łl, resulterer i to √•rs blodige kampe.

P√• den russiske hjemmefront begynder befolkningen at protesterer over de mange russiske soldater, der d√łr i kampene, og i 1996 indg√•r Tjetjenien og Jeltsin en fredsaftale med vidtr√¶kkende autonomi.

De f√łlgende √•r er Tjetjenien reelt selvst√¶ndigt. Landet er lagt i ruiner af de mange kampe, og der investeres ikke i genopbygning fra Moskva. Rivaliserende krigsherrer i republikken og stor lovl√łshed, f√•r russerne til at genoptage krigen i 1999, nu med bedre resultat.

F√łr opr√łr - nu terror
I 2000 kan russerne indtage den s√łnderbombede hovedstad, Groznyj. Samme √•r sker der adskillige eksplosioner i Rusland, hvor adskillige hundrede d√łr. De russiske autoriteter er ikke sene til at bebrejde tjetjenerne. Putin sender styrker til landet, og kampene tiltager igen.

Fra Vesten kritiseres Rusland for sin h√•rdh√¶ndede fremf√¶rd i Tjetjenien men stort set al kritik forstummer efter 11. september. Siden da har russerne k√¶det bek√¶mpelsen af de tjetjenske opr√łrer sammen med global terrorbek√¶mpelse.

I marts 2003 vedtager Kreml ny grundlov som giver Tjetjenien mere autonomi. Samtidig stadfæster grundloven, at Tjetjenien skal forblive en del af Rusland. I maj 2004 myrdes Tjetjeniens Moskva-venlige præsident, Akhmad Kadyrov. Tjetjenien vælger i slut august Alu Alkhanov til ny præsident, og kampene mod Rusland fortsætter.