Baby til salg for 10.000 dollar

16x9

Et canadisk for-ældrepar er anholdt efter at have forsøgt at spinde guld på at sælge deres baby

Et forældrepar har sat deres syv dage gamle datter til salg på internettet for 10.000 dollar, oplyser canadisk politi tirsdag. Sagen kommer blot få dage efter en lignende sag i Tyskland. Socialarbejdere har taget den lille pige i forvaring, mens politiet efter­forsker forældrene for menneskehan­del," siger politikonstabel Tim Fanning.

Annoncen med titlen "Det må jeg have" blev bragt på hjemmesiden Craigs­list.com, der er en gratis og meget populær hjemmeside for køb og salg på nettet.

Meget sund og nuttet
Af den fremgår det, at pigen er syv dage gammel "meget sund og meget nuttet. Hun kom uplanlagt, og vi har ikke råd til at have hende. Leder efter et godt hjem, ring hurtigst muligt."

"Både moderen og faderen er kendt af politiet," siger Fanning.

"Begge har kæmpet med narkoproblemer i årevis og gør det muligvis stadig.

Til salg mellem vaser og knive
Det var en lokal kvinde, der alarm­erede politiet fredag, efter at hun havde set annoncen for den lille pige under rubrikken "generelle" varer til salg mellem annoncer for en tam chinchilla, køkkenknive og en glasvase.

Da politiet ankom til den lille piges hjem, var fire voksne til stede i lejligheden sammen med pigen.

"Det første, de sagde, da vi kom ind gennem døren, var, at det var en spøg," sagde Fanning.