Kædebrev: Boykot den dyre benzin

16x9

Kædebrev vil boykotte to benzinselskaber for at starte priskrig

Lad være med at købe benzin hos Stat­oil og Shell og deres lavprisselskaber Metax og 123, hvis du ikke i nærmeste fremtid vil betale 15 kr. for en liter benzin. Det er ifølge Fyens Stifts­tidende opfodringen i et kædebrev, der netop nu cirkulerer i Danmark.

Kædebrevet har til formål at presse de to selskaber til at sænke prisen og dermed starte en priskrig.

Hos Statoil fortæller kommunikationsdi­rektør Per Brinch, at lignende kædebre­ve har været sendt rundt i Sverige og Norge, dog uden nogen effekt.

"Folk glemmer, at 91 procent af benzinprisen er markedsbestemt af dollarkurs, skatter og afgifter, og at den sidste krone, skal bruges af os til at betale personale, faste udgifter og så videre. Der er simpelthen ikke fornuft i argumentet," siger Per Brinch til Fyens Stiftstidende.