Ville sælge baby på eBay for 7,5

16x9

Næsten nyfødt baby til salg på eBay _ Pris: 7,5 krone

De tyske myndigheder har fået midler­tidig forældremyndighed over en 7 må­neder gammel baby, fordi forældre forsøgte, at sælge deres barn på eBay for én euro (7,5 danske kroner). Det skriver CNN.

Barnets 23-årige mor bedyrer, at der var tale om en vittighed, men de tyske myndigheder har nu indledt en under­søgelse af babyens mor og 24-årige far for at handle med børn.

Annoncen var på eBay to timer og 20 minutter i torsdags - ingen bød dog på babyen.

Salgsteksten på eBay lød:

"Min næsten nyfødte baby er til salg - den skriger for meget. Det er en drengebaby - næsten 70 cm lang."

eBay slettede hurtigt annoncen, og har efterfølgende hjulpet politiet med at finde forældrene.