DF ikke længere NA's hovedfjende

16x9

Strategiskifte hos NA: DF ikke længere Ny Alliances hovedfjende

Dansk Folkeparti er ikke længere hoved­modstanderen for Ny Alliance. Det er­farer Berlingske Tidende.

På NA's et­årsdag skifter partiet nu fokus på det område, der var mest central ved stiftelsen den 7. maj 2007

"Dansk Folkeparti er ikke længere vo­res hovedfjende. I dag er vores hoved­fjende alle de reformangste partier, som ikke kun tæller Dansk Folkeparti, men også både Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og SF," siger politisk ordfører Anders Samuelsen.

Nok var nok - dengang
Siden han for et år siden stiftede Ny Alliance sammen med Naser Khader, har de to sagt farvel til den tredje partistifter, Gitte Seeberg. Det var hende, der på det velbesøgte pressemøde dengang formulerede de berømte ord "nok er nok" om VK's samarbejde med Dansk Folkeparti.

Den meget ensidige modstand mod DF blev allerede udsat for kritik få måneder efter Ny Alliances fødsel. Erhvervsmanden Asger Aamund, der støttede partiet i starten, udtalte, at hvis Ny Alliance ikke havde andet at byde på end at være modpol til DF, så ville de gå til bunds.

"Det var egentlig ikke noget, som vi selv ønskede. Det har aldrig været hverken min eller Naser Khaders stil, men det kom til at fremstå som om, at hele vores eksistensberettigelse var at være imod Dansk Folkeparti."

Pia K. siger pyyha
Da Pia Kjærsgaard hører, at hendes parti ikke længere er den absolutte hovedfjende for Ny Alliance, løfter hun spontant hånden og lader som om, at hun tørrer sveden af panden. "Pyyyyhaaaa," kommer det med tyk sarkasme i stemmen. Efterfulgt af et: "Hahahahahaha."

"Jeg er dybt lettet. Så kan jeg sove roligt om natten," griner Pia Kjærsgaard videre.