Venstres retsoplæg "Respekt"

16x9

En gruppe Venstre_folk har arbejdet på regeringspar-tiets nye rets-oplæg. Læs det her

Et oplæg om respekt for mennesker, ejendom og samfundets spilleregler.

Siden 2001 har Venstre og regeringen gjort meget for at bekæmpe kriminaliteten. Straffen er hævet for vold, voldtægt og uagtsomt manddrab. Den gennemsnitlige straflænge for vold er steget med 16 procent. Antallet af straffelovsovertrædelser er faldet med næsten 50.000. Der er ansat 500 flere betjente og med politireformen frigøres yderligere 800 betjente til operativt politiarbejde.

Regeringen har skærpet reglerne for at gå med kniv i det offentlige rum og indført nultolerancepolitik overfor narkotikakriminalitet.

Mens kriminaliteten generelt falder, oplever vi imidlertid en række triste udviklinger:

  • Antallet af sager med vold mod personer i offentlig tjeneste begĂĄet af unge er syvdoblet siden 1996.
  • Antallet af anmeldte voldsforbrydelser er steget med 35 procent siden 1995.
  • Vold begĂĄet af unge mellem 15 og 20 ĂĄr er steget markant (Se: Justitsministeriets Forskningsenhed, december 2007).
  • Antallet af overtrædelser af lov om euforiserende stoffer blandt unge mennesker er steget markant siden 1996, hvilket har ført til skabelse af en narkokultur i nattelivet.
  • Kriminelle bander hærger visse omrĂĄder af landet med skudvekslinger og knivstikkerier til følge.
  • Autonome og indvandrerbander hærger og besætter byens offentlige rum med hærværk, vold og optøjer.
  • Graffitihærværk er udbredt pĂĄ offentlige transportmidler og i de større byer.

Udgangspunktet for et civiliseret retssamfund er respekt mellem mennesker. Venstre ønsker et samfund, hvor den enkelte kan færdes trygt i det offentlige rum og hvor der hersker respekt for gældende lov. Kriminalitet er grundlæggende et udslag af mangel på respekt for fællesskabet og for det enkelte menneske i vores fællesskab.

Fællesskabet har særlige repræsentanter i skikkelse af mennesker i offentlig tjeneste. Fællesskabet skylder disse en særlig beskyttelse: Hjemmehjælpere, ansatte i socialforvaltningen, politifolk, brandfolk, buschauffører, parkeringsvagter m.fl. skal kunne gå på arbejde uden at frygte voldelige overfald og verbal chikane. Venstre vil ikke acceptere det voldsomme normskred, der ligger til grund for visse gruppers afstumpede adfærd overfor mennesker i offentlig tjeneste.

Et led i denne strategi må være at kræve respekt om det offentlige rum. De danske gader og stræder må aldrig blive slagmark for banders primitive rivaliseringer, utilpassede unges hærgen eller professionelle betlere. Tværtimod bør der sættes kraftigt ind for at vise, at fællesskabets rum er fællesskabets, og ikke udvalgte gruppers, der tager sig selv til rette - det være sig bander eller betlere.

Men respekten for mennesker i offentlig tjeneste og det offentlige rum skabes ikke af sig selv. Der er behov for at politikere, politi og øvrige offentlige myndigheder gør fælles front - samt at fællesskabet genvinder magten over den sociale kontrol. Politikerne skal give politiet og de sociale myndigheder de redskaber, der er behov for, for at komme kriminaliteten til livs. Politiet skal målrettet og konsekvent skride ind overfor alle typer af kriminalitet. De sociale myndigheder skal i højere grad på banen med en hurtig indsats overfor unge ballademagere. Samtidig må politikere, som vi ellers f.eks. har set det i en skolesag i Helsingør eller med ungdomshuset i København, afstå fra at underkende offentlige myndigheders ageren og belønne folk, der tager sig selv til rette på bekostning af mennesker i offentlig tjeneste og den offentlige orden.

Få - om nogen - kriminelle starter deres løbebane med at begå alvorlige forbrydelser. Desværre er den kriminelles historie ofte, at små forbrydelser bliver til flere og større forbrydelser. Megen kriminalitet kunne derfor undgås, hvis samfundet i stedet for at negligere såkaldt "småkriminalitet" i stedet fik standset tilløbene til en kriminel løbebane første gang. Den bedste måde, at bekæmpe den alvorlige kriminalitet på kan derfor være, at skride ind overfor enhver forbrydelse straks. Det er udgangspunktet for dette retspolitiske oplæg, der lægger en ny strategi for kriminalitetsbekæmpelsen i Danmark. Vi vil have respekten tilbage i det offentlige rum og for mennesket i offentlig tjeneste.

Inspireret af kriminalitetsbekæmpelsesfilosofien "broken windows", der bl.a. har været anvendt i New York, ønsker Venstre en konsekvent retshåndhævelse, hvor myndighederne skrider ind overfor alle forseelser i det daglige. Vi skal tage kriminaliteten i opløbet og udgangspunktet skal være at lovene i Danmark efterleves. Respekten for loven, og for dem der repræsenterer loven, skal være til stede - det er forskellen på civilisationen og anarkiet.

Venstre mener, at samfundets holdning til og reaktion på kriminalitet har en betydning for, hvor meget kriminalitet, der begås. Hvis politi og myndigheder ser igennem fingre med kriminalitet og betragter visse typer af kriminalitet som "små-kriminalitet", der ikke er værd at efterforske og slå ned på, sender vi som samfund et forkert signal. Dagens rapsere, graffitimalere og ballademagere er morgendagens voldtægtsforbrydere, røvere og rovmordere - hvis samfundet blot ser passivt til og lader det ske. Venstre vil begrebet "småkriminalitet" til livs: En forbrydelse er en forbrydelse er en forbrydelse.

Det samme gælder, hvis vi med ligegyldighed ser til, når brandmænd, der passer deres job bombarderes med sten og flasker når de rykker ud. Eller når unge mennesker tror de kan tiltale politiet med de værste skældsord uden konsekvenser. Eller når lærere overfaldes af elever. Der er mange eksempler på det normskred, der er sket igennem de sidste år.

Bekæmpelsen af kriminaliteten kan ikke længere kun være ensbetydende med hårdere straffe - det hul der på mange måder var opstået frem til 2001 i relation til retsfølelsen er udfyldt. At komme disse forhold til livs kræver en fornyet og styrket forebyggelsesindsats, hvor både myndigheder og forældre til kriminelle unge skal inddrages tidligere. Den kræver også mod, og at nogle tabuer brydes ned - f.eks. at indrette indsatsten efter kulturel baggrund og hvad der virker - og ikke efter politisk korrekthed, og hvad der blot giver en god mavefornemmelse.

Respekten for den enkelte i offentlig tjeneste og retten til at færdes trygt i det offentlige rum genskabes ikke af sig selv.

Er der strafbare handlinger, samfundet ikke finder det formålstjenligt at forfølge, må den lov eller den paragraf, der kriminaliserer den pågældende handling til gengæld afskaffes. Hvad der er strafbart i Danmark skal medføre en konsekvens, såfremt der sker en overtrædelse af gældende ret.

Tiden er kommet til at se kriminalitetsbekæmpelse i et nyt lys. Vi skal skærpe indsatsen mod kriminaliteten. På nogle områder er der behov for højere straffe, men det er næppe der, vi ser fremtidens løsning på den hastigt voksende manglende respekt for vores fællesskab. På andre områder er der behov for en bedre tilrettelæggelse af arbejdet i politiet. Samtidig skal vi opprioritere den forebyggende indsats. De offentlige myndigheder - men ikke nødvendigvis sagsbehandlerne og socialpædagogerne - skal have fat i de unge inden de begår det første overfald eller laver det første indbrud.

På den baggrund ønsker Venstre, at følgende fem principper tjener som rettesnor for indsatsen mod kriminalitet.

  1. Offentlige ansatte har ret til at kræve respekt
  2. Den private (og offentlige) ejendomsret er ukrænkelig
  3. Samfundets holdning til kriminalitet har en betydning for, hvor meget kriminalitet, der begĂĄs
  4. Hensynet til offeret er vigtigere end hensynet til forbryderen
  5. Tidlig forebyggelse er afgørende for at forhindre kriminalitet

Mennesker i offentlig tjeneste har ret til at kræve respekt

Venstre vil ikke acceptere overfald af hverken fysisk og verbal karakter på mennesker i offentlig tjeneste. Personer i offentlig tjeneste, skal trygt kunne gå på arbejde hver dag. Det er ikke tilfældet i dag. På ganske få år er der sket en syvdobling i antallet af sager med vold og trusler mod offentligt personer begået af unge mennesker. Et tydeligt eksempel på den manglede respekt for mennesker i offentlig tjeneste, der desværre griber mere og mere om sig i Danmark. Løsningen er ikke nødvendigvis højere straffe - måske er der snarere behov for en mentalitetsændring. Vi skal som samfund - og som mennesker - sige fra, når buschaufføren, læreren, sagsbehandleren, sygeplejersken og politimanden chikaneres. Sagerne skal anmeldes og straffen skal udmøntes konsekvent.

  • Venstre ønsker at personer, der forulemper eller overfalder offentlige personer skal straffes konsekvent, og at der i lyset af den voldsomme stigning i disse tilfælde, bør indføres minimumsstraf.
  • Venstre ønsker samtidig, at der sker en skærpelse og præcisering af, hvad man opfatter som en forulempelse, sĂĄdan at respekten for politi, brandfolk, lærer, sagsbehandlere m.fl. statueres og understreges.
  • Venstre ønsker, at alle offentlige institutioner, hvor sĂĄdanne forhold finder sted, pĂĄlægges at udarbejde et ordensreglement, der samtidig gør det klart for de relevante ansatte hvilke rettigheder og magtmidler de har.
  • Hvis unge mennesker begĂĄr overgreb mod offentlige personer skal de efterfølgende sammen med deres forældre pĂĄlægges en konfrontation med offeret, hvis offeret ønsker dette.
  • Personer, der forulemper offentlige personer, skal (mindst) efterfølgende udføre samfundstjeneste for den myndighed de har krænket.
  • Udenlandske statsborgere, der idømmes straf for sĂĄdanne forseelser, skal samtidig miste retten til ophold i Danmark.

Den private (og offentlige) ejendomsret er ukrænkelig

Når unge mennesker drager hærgende igennem København og en række andre byer med et spor af knuste ruder, brændende containere og ødelagte butiksfacader bag sig er det et symptom på den manglende respekt for den private ejendomsret. Når S-tog og privat ejendom vandaliseres med ulovlig graffiti vidner det i virkeligheden om noget dybere. Respekten for den private ejendomsret - for mit, dit og vores - er under pres. Venstre ønsker at genskabe respekten for offentlig og privat ejendom.

Samtidig har vi set, at det offentlige rum i højere og højere grad bliver hjemsted for bevæbnede bander og kriminelle, hvilket har medført voldsomme kriminelle handlinger igennem den seneste tid.

For at komme dette til livs, er det centralt, at samfundet sender et klart signal om, at angrebene på fællesskabet ikke i nogen form vil blive tolereret. Det være sig i form af graffitihærværk, knivstikkeri og skydderi.

Et af de lovområder, hvor den kriminelle lavalder ikke gælder, er indenfor erstatningsretten. Erfaringer fra nultolerancepolitikken i Danmark viser, at en konsekvent politik i relation til at kræve ødelagte og vandaliserede genstande og bygninger erstattet, har en afskrækkende effekt. Venstre ønsker derfor, at alle offentlige myndigheder konsekvent søger disse tab erstattet når man er bekendt med gerningsmanden, og ønsker samtidig at få undersøgt, hvorledes der for private virksomheder og personer kan skabes en enkel, omkostningslet og hurtig adgang til erstatningssøgsmål mod de ansvarlige.

  • Offentlige myndigheder og institutioner pĂĄlægges ved lov at fjerne hærværksgraffiti pĂĄ offentlige bygninger og materiel indenfor 24 timer.
  • Politiet skal registrere og retsforfølge personer, der gang pĂĄ gang vandaliserer byen med hærværksgraffiti.
  • Hærværkssager skal reelt søges opklaret - og føre til dom.
  • Offentlige myndigheder pĂĄlægges ved lov konsekvent at gøre erstatningsansvar gældende overfor personer, der begĂĄr hærværk mod offentlige ejendom.
  • Venstre ønsker en nærmere undersøgelse af, hvorledes private virksomheder - f.eks. forsikringsselskaber - og private borgere nemmere end i dag kan rette privat erstatningssøgsmĂĄl mod ovenanførte personer.
  • Personer, der deltager i opløb skal kunne gøres kollektivt ansvarlige for at erstatte de materielle skader opløbet forvolder.
  • Tyveri og hæleri skal straffes hĂĄrdere end i dag. Bødestørrelsen skal op. Antallet af indbrud skal ned.
  • Politiet skal konsekvent skride ind overfor henkastning af affald, voldsom, generende beruselse og ulovlig urinering i det offentlige rum. Samfundstjeneste med rengøringsopgaver i det offentlige rum pĂĄ minimum en uge kan anvendes som straf i sĂĄdanne tilfælde.
  • Betleri pĂĄ offentlig gade skal forhindres konsekvent.
  • Udenlandske statsborgere, der pĂĄgribes i det offentlige rum med ulovlige vĂĄben, skal samtidig miste retten til ophold i Danmark.

Samfundets holdning til kriminalitet har en betydning for, hvor meget kriminalitet, der begĂĄs.

Erfaringerne med broken windows strategien fra New York viser at politiets indsats har en betydning for, hvor meget kriminalitet, der begås. Mængden af kriminalitet er ikke given og myndigheders holdning til og konsekvente bekæmpelse af kriminalitet har en betydning for om kriminaliteten stiger eller falder og om den "småkriminelle" lømmel udvikler sig til en hårdkogt forbryder. Venstre ønsker derfor en øget brug af benchmarking i kriminalitetsbekæmpelsen. Og vi ønsker et samfund, der anser enhver kriminel handling for at være kriminel og for at skulle medføre en konsekvens.

Venstre ønsker samtidig en afklaring af den skjulte kriminalitet i Danmark. Flere undersøgelser tyder på, at skønt den anmeldte kriminalitet på visse områder kun er i svag stigning eller falder, er der under disse tal en skjult, uanmeldt kriminalitet af enormt omfang. Bl.a. viser en undersøgelse, foretaget af CASA i Københavns Kommune, at 1/3 af skolebørnene i løbet af 1 år overfaldes, trues, berøves eller udsættes for anden form for kriminalitet, hvoraf langt størstedelen ikke anmeldes.

  • Venstre ønsker en bedre anvendelse af politiets evalueringssystem (PRES). Forbilledet kan være dokumentationssystemet Compstat fra New York.
  • Venstre ønsker en national undersøgelse af den skjulte - uanmeldte - kriminalitet pĂĄ linje med CASA-undersøgelsen foretaget i Københavns Kommune om den skjulte kriminalitet overfor skolebørn.

Hensynet til offeret er vigtigere end hensynet til forbryderen

Venstre støtter en retspolitik, hvor offeret er i centrum. Derfor skal "mængderabat" på lovovertrædelser afskaffes. Personen, der bliver slået ned i byen kan være ligeglad med om det er 1. eller 4. gang gerningsmanden bryder loven. Der skal grundlæggende være mere gennemsigtighed i de straffe, der udmåles af domstolene.

  • Mængderabat pĂĄ lovovertrædelser skal afskaffes.

Tidlig forebyggelse er afgørende for at forhindre kriminalitet

Der er behov for øget fokus på at forebygge kriminalitet. Alt for ofte ser vi unge mennesker, der glider længere og længere ud i kriminalitet uden at der gribes ind. Det skal der laves om på. For det første skal der være mere konsekvens overfor kriminalitet som beskrevet ovenfor. Men der skal samtidig satses mere på den forebyggende og opfølgende indsats.

I mange år har der været en angst for at indse, at forskellige kulturelle baggrunde kræver forskellig tilgang i arbejdet med at bekæmpe kriminalitet. Venstre ønsker ikke forskellige lovsæt for forskellige borgere, og slet ikke misforstået kulturrelativisme i retning af et multikulturelt samfund. Men vi ønsker en hensynstagen til rent praktiske forhold: For nogle mellemøstlige kulturer har det f.eks. en langt stærkere virkning, at det er politiet, der aflægger besøg i hjemmet, frem for den (kvindelige) sagsbehandler. I lyset af den store stigning, der vil ske af unge af anden etnisk herkomst end dansk de kommende år, er det vigtigt, at de sociale myndigheder dels erkender, at der er brug for en konsekvent indsats, dels en indsats der virker. Berøringsangst må ikke forhindre en sådan indsats.

Der er samtidig brug for, at den sociale kontrol kommer tilbage. At der er en følelse af fællesskab og ansvar for disse ting, og at kriminelle mærker, at de "gør en forskel" i deres nærområde. Som et forsøg bør det derfor overvejes at tillade folk, der har været udsat for hærværk, tyveri og lignende at ophænge billeder eller lægge videoer ud på nettet af de pågældende. Det er faktisk et grundprincip for bl.a. dansk straffelovgivning, at der skal være offentlighed i retsplejen - desværre noget, der de senere år er blevet mere og mere undergravet ved tendens til lukkede retsmøder og navneforbud samt udtagelse af navne i domme. Boligforeningers relativt nye mulighed for at udsætte familier, hvis medlemmer begår hærværk og kriminalitet, er et eksempel på, hvad social kontrol og fællesskaber kan foretage sig i vores samfund uden om det traditionelle retssystem.

Ofte, når man taler med mennesker, der beskæftiger sig med disse forhold, lyder svaret til spørgere: "Vi ved hvem det er. Men vi kan ikke bevise noget". I længden er sådanne svar uholdbare. Dels rammer samfundets manglende muligheder de mange - f.eks. har samfundets svar været overvågning af alle, i stedet for overvågning af dem, vi ved hvem er... Samtidig medfører den manglende indgriben, at mistanke rettes mod mange flere end nødvendigt, hvilket skaber fordomme mod og urimeligheder for mennesker, der opfører sig helt lovligt i vores samfund. Det fører i længden til konflikter og splittelse, og skal derfor i videst muligt omfang undgås.

I stedet ønsker Venstre i højere grad mere individuel overvågning af kriminelle. Overvågning af de enkelte kriminelle via gps-armbånd, en ny teknologi der griber om sig i kriminalitetsbekæmpelsen rundt om i verden, bør finde sted ud fra en individuel vurdering foretaget af de sociale myndigheder underlagt almindelig domstolskontrol (dog uden opsættende virkning) eller pålægges i forbindelse med en straffesag - overvågning bør også kunne pålægges børn under 15 år.

  • Der skal udarbejdes mulighed for direkte sammenligninger mellem kommunerne over resultater i det kriminalitetsforebyggende arbejde.
  • Kommunerne skal pĂĄ ensartet grundlag redegøre overfor staten for, hvilken effekt det forebyggende arbejde har i forhold til kriminaliteten.
  • Kommunerne skal i højere grad end i dag gøres økonomisk ansvarlige nĂĄr unge mennesker kommer i kontakt med kriminalforsorgen. Derved øges kommunernes incitament til at gribe tidligt ind.
  • Forældrene skal i højere grad end i dag inddrages, nĂĄr unge mennesker begĂĄr kriminalitet. Der bør være krav om at kommune og politi orienterer og inddrager forældre til børn og unge, der har begĂĄet kriminalitet.
  • Kommunerne skal i højere grad end i dag benytte muligheden for forældrepĂĄlæg og tilbageholdelse af børnecheck, hvis forældrene ikke lever op til deres ansvar.
  • Der bør i det forebyggende arbejde tages højde for, hvilken kulturel baggrund den kriminelle udspringer af, sĂĄledes at kommunen overvejer, hvilke virkemidler, der bedst vil forhindre ny kriminalitet.
  • Lokale forretninger, uddannelsesinstitutioner m.v. og borgere skal have mulighed for at udstille billeder i vinduer og lignende, lægge videoer ud pĂĄ internettet m.m. af de, der har begĂĄet forbrydelser imod dem.
  • Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal analysere, hvor fællesskabet yderligere kan spille en rolle for at kriminalitet fĂĄr en konsekvens, som f.eks. det i dag sker i visse boligforeninger.
  • De nye teknikker mht. gps-armbĂĄnd skal søges inddraget særlig i relation til helt unge lovovertrædere, graffitimiljøet, rockermiljøet og bandekriminalitet.
  • Hvilke initiativer samfundet skal iværksætte i forbindelse med overvĂĄgningen bør underkastes en nærmere drøftelse og være genstand for lovgivning, f.eks. spørgsmĂĄl om hjemmeophold, bestemte zoner etc.