Kina spiller med militære muskler

For 20. år i træk hæver Kina sit militære budget. Det er nu på 288,4 milliarder kroner

USA og Japan reagerer bekymret over, at Kina bliver ved med at pumpe enorme mængder yuan i sit militær.

Kinas militærbudget stiger i år med 17,6 procent til 417,8 milliarder yuan (288,4 milliarder kroner), sagde en talsmand for Den Nationale Folkekongres forud for parlamentets årlige møde i morgen.

De stigende udgiftertil militæret er ifølge talsmanden velafbalanceret, og de vil blive brugt på øgede lønninger til soldaterne, bedre træning af officerer samt militært udstyr.

Allerede i fjor steg militærbudgettet med 17,8 procent - den største stigning i et årti.

"Stigningerne skal ses som en kompensation for at gøre op med forsvarets svage fundament," sagde talsmanden, Jiang Enzhu.

Bekymrede miner i USA
De kinesiske forsikringer hjælper dog ikke på humøret i Washington, hvor Pentagon udtrykker bekymring over, at uigennemskueligheden i Kinas voksende militære styrke kan føre til regional og international ustabilitet.

"Kinas ekspanderede og forbedrede militære evner ændrer den østasiatiske militærbalance og øger Kinas strategiske muligheder, som får betydning ud over den asiatiske stillehavsregion, skriver Pentagon i en ny rapport.

Ifølge det amerikanske forsvarsministerium brugte Kina i 2007 flere end dobbelt så mange penge på sit militære isenkram end oplyst. Internationale eksperter vurderer endda, at Kina reelt anvender tre gange så meget som oplyst på militæret.

"Jeg tror, at det, folk bør være mest bekymret for, faktisk er, at vi ikke har nogen strategisk forståelse eller indblik i kinesernes hensigter," sagde USA's viceforsvarsminister for østasiatiske forhold, David Sedney.

20. stigning i træk
Japan advarer ligeledes om, at det internationale samfund er bekymret over Kinas militære spil med musklerne.

"Det er 20. år i træk, at Kinas militærbudget stiger med tocifrede tal, hedder det i en erklæring fra det japanske forsvarsministerium.

Den kinesiske talsmand sagde dog, at Kinas udgifter til militæret fortsat er langt mindre end andre landes målt i forhold til procentsats af den samlede, overordnede økonomi. Således brugte Kina i fjor 1,4 procent af sit BNP på militæret, mens de tilsvarende tal for USA og Storbritannien er 4,6 og tre procent.

Kina insisterer pĂĄ, at udgifter til nye krigsskibe, missiler og kampfly kun er til selvforsvar.

I Washington er der frygt for, at de voksende militærudgifter i Beijing skyldes striden om Taiwan, og at nyudviklede missiler kan bruges til at angribe krigsskibe langt ude til søs.

Folkekongressen ventes at stemme for militærbudgettet på sin årlige samling, der varer frem til den 18. marts.