Ukraine har startet slaget om Krim – og det giver russerne nye hovedbrud
Rusland har fĂĄet et hovedbrud af de helt store, efter angrebet pĂĄ flĂĄdebasen i Sevastopol.
Onsdag morgen var der massive eksplosioner ved Ruslands vigtigste flĂĄdebase i Sortehavet ved Sevastopol pĂĄ Krim.
Da røgen havde lagt sig, stod det klart, at landgangsfartøjet ”Minsk” og ubåden ”Rostov-on-Don” var destrueret. Værftet og tørdokken, hvor de to fartøjer lå, har sandsynligvis også lidt svære skader.
Angrebene fortsatte torsdag ved byen Jevpatorija nord for Sevastopol, hvor et af Ruslands S-400 luftforsvarssystemer blev sat ud af spillet.
Slaget om Krim er startet, og det vil sandsynligvis ende med at fĂĄ betydning for frontlinjen.
Angreb følger drejebogen
Det er slet ikke overraskende, at disse angreb finder sted nu, og heller ikke at de er succesfulde.
I løbet af august optrappede Ukraine angreb på Krim, og det var kun et spørgsmål om tid, før Sevastopol-basen ville blive ramt.
Det følger en nøje planlagt drejebog og vidner om, at Ukraines våbenkapacitet og know-how er markant forbedret.
Angrebene på Krim har siden starten af august haft forskelligartede karakterer. De tæller blandt andet simple droneangreb, angreb med store sværme af droner, angreb med maritime droner, missilangreb og landsætning af specialstyrker.
Derudover startede Ukraine allerede i starten af august operationer omkring nogle af de boreplatforme, der ligger i den nordvestlige del af Sortehavet ikke langt fra Krims kyst.
En stor del af angrebene har ikke haft skadesvirkende effekt som det primære mål, men nærmere at kortlægge Ruslands reaktionsmønster i forsvaret af Krim.
Det førte til, at Ukraine fik præcise efterretninger om hullerne i de forskellige lag i forsvaret. Og de huller udnyttede de til at forøge hullerne endnu mere.
Forud for de seneste to dages spektakulære angreb var der blandt andet et dobbeltangreb for tre uger siden ved Kap Tarkhankut, som er den vestligste spids af Krim.
Her satte ukrainerne først et S-400 batteri ud af spillet, og dagen efter gik specialstyrker i land og destruerede en af de vigtigste radarstationer på Krim.
I dagene op til det var gået flere simple droneangreb og skinangreb fra søsiden for at kortlægge, hvordan angrebet kunne slippe igennem.
Markant svækket forsvar
De hidtidige angreb på flådebasen ved Sevastopol og eksempelvis broen over Kertj-strædet blev foretaget med maritime droner. Nu kan missiler og avancerede droner bryde igennem, og det stiller Rusland over for langt større hovedbrud.
De S-400-systemer og det radaranlæg, som er blevet destrueret, er kapaciteter, som er ekstremt svære (og dyre) at erstatte for Rusland. Det er noget af det dyreste og mest avancerede grej, Rusland råder over. Prisen for et S-400 system er på omtrent fire milliarder kroner.
Der er ikke sikre, offentligt tilgængelige oplysninger om, hvor mange S-400 systemer, Rusland har på Krim. I 2018 forstærkede Rusland luftforsvaret og nåede op på fem.
Det er usikkert, om der er tilført flere siden, men tilintetgørelsen af to af de avancerede enheder på halvøens vestkyst på tre uger er en markant svækkelse. Derudover blev der også tilintetgjort et S-400 system i 2022, der var flyttet fra Krim til Kherson-provinsen.
Med tabene af et landgangsfartøj og en såkaldt 'kilo klasse-ubåd' mister Rusland 20 procent af de to typer af enheder i Sortehavet. Ubåden kunne medføre de såkaldte Kalibr-missiler, der er blevet brugt til at terrorbombe ukrainske storbyer, så det pletskud er enormt vigtigt set i et ukrainsk perspektiv.
I russisk perspektiv er tabet af de to skibe sandsynligvis betragteligt, men langt fra det største hovedbrud. Langt større er sandsynligvis, hvordan de genetablerer sikkerheden omkring Sevastopol flådebasen.
For nærværende er det forbundet med stor risiko at bringe flådeenheder ind, og tørdokken bliver næppe anvendelig foreløbig.
Siden Rusland annekterede Krim i 2014, har landet nedprioriteret den næstvigtigste flådebase i Sortehavet i Novorossijsk. Den har blandt andet ingen tørdok eller faciliteter til vedligeholdelse.
Onsdagens angreb er derfor et kæmpe problem for hele Sortehavsflåden.
Ukraine svinger taktstokken
I løbet af sommermånederne har meget af diskussionen i vestlige medier gået på den langsomme offensiv i det sydlige Ukraine.
Kampagnen på Krim er dog mindst lige så vigtig og skal ses i den helt store sammenhæng. På et tidspunkt vil den sandsynligvis få effekt på selve frontlinjen i det sydlige Ukraine.
Det er tydeligt, at ukrainsk kapacitet og know-how er forøget. Tilstedeværelsen af de langtrækkende missiler som Storm Shadow og SCALP er markant.
Hvis Ukraine får tilført de såkaldte ”ATACMS” og ”Taurus” missiler fra USA og Tyskland de kommende måneder, vil det rykke dem yderligere.
Antal og kompleksitet af droner bliver gradvist forøget, og der bliver uddannet flere og bedre specialoperationsstyrker.
Som kronen på værket viser Ukraine nu, at de kan kombinere disse kapaciteter.
Med de voksende kapaciteter er Ukraines Krim-kampagne endnu blot i startfasen. Medmindre Rusland gør noget, vil de blive ramt endnu hårdere på halvøen fremadrettet. Der vil være flere og mere effektive angreb med droner og missiler. Ukraine vil kunne landsætte flere specialoperationsstyrker.
Rusland kan ikke længere betragte Krim som sikkert land og vil skulle prioritere flere ressourcer til at imødegå angrebene.
Derudover har usikkerheden en vigtig civil effekt. Tidligere angreb har vist, at mange russere, der siden 2014 har bosat sig på Krim, begynder at flygte, når det bliver usikkert. Den nuværende kampagne vil givetvis tynde kraftigt ud i de civile russere på den ulovligt annekterede halvø.
Som udviklingen går nu, er det ikke urealistisk, at vi allerede i 2024 vil se et Krim, der er utilgængeligt for russiske turister. Det havde været utænkeligt for blot få måneder siden. Det vil give Ukraine yderligere fordele.
Trods fraværet af en frontlinje er det tydeligt, at Ukraine har startet slaget om Krim og indtil videre svinger taktstokken.