1. DockingstationenEn parkering med 28.000 kilometer i timen
Det er ikke helt ufarligt, når Andreas Mogensen og hans kolleger skal koble sig til rumstationen.
Det sker i den såkaldte dockingstation. Når det er tid til docking, møder fartøjet efter planen rumstationen med en fart på 28.000 kilometer i timen.
Det svarer nogenlunde til, at to biler kommer kørende med 300 kilometer i timen og skal røre hinanden, men ikke støde sammen.
Her ses dockingporten helt tæt på.Foto: NASAComputere forventes at styre hele processen, men hvis systemerne svigter, skal Andreas Mogensen – som den ene af mandskabets to piloter – foretage dockingen manuelt.
Hvis alt går, som det skal, vil Andreas Mogensen og hans kolleger ombord på fartøjet traditionen tro banke på lugen til Den Internationale Rumstation (ISS) for at signalere, at de er klar til at gå ombord.
SpaceX gør sig klar til at anløbe ISS ved Harmony-modulet. På billedet her, som er fra sidste år, leverer SpaceX Dragon nyt udstyr til eksperimenter.Foto: Mark Garcia/NASADer er nemlig i forvejen en besætning på ISS, og når de banker tilbage, kan lugen åbnes, og det nye mandskab kan svæve ind.
Ankomsten plejer at blive fejret med kram, taler og en masse billeder.
Kilder: NASA & Thomas A.E. Andersen, CEO i Danish Aerospace Company A/S