Hun drak to glas champagne på festival, og så stoppede hendes ben med at virke
Efterfølgende fik hun et angstanfald i sin lokale Netto. Det er helt normalt at have sådan en reaktion, siger ekspert.
For Marianne Walter Johnsen startede det som hyggelig dag på musikfestivalen Tinderbox lidt uden for Odense. Hun er i dag 47 år, selvstændig og arbejder med ældrepleje.
Men dagen endte med, at hun vågnede på hospitalet i voldsomme smerter.
Det lyder meget som om, at nogen har givet hende ketamin
Henrik Rindom, rusmiddelekspert
Hun er overbevist om, at nogen kom noget i hendes glas, mens hun stod i Champagnebaren på Tinderbox.
- Jeg mistede mig selv fuldstændig. Og der fulgte en stor skam, selvom jeg er voksen og ved, hvad jeg har haft gang i, og jeg har ikke gjort noget forkert, fortæller hun til TV 2 og tilføjer:
- Man hører mange historier om, at det sker for yngre kvinder, og jeg har meget respekt for det, de oplever. Og jeg kan fortælle, at man som voksen også risikerer ikke at blive taget seriøst.
Lidt som PTSD
Tiden, der fulgte, var et langt forløb med krisepsykolog for hende selv og hendes to store børn, der så deres mor blive rullet ud af en ambulance med fråde ved munden og det hvide vendt ud af øjnene.
De første dage efter kunne Marianne Walter Johnsen ikke gå uden for en dør. Da hun gik i Netto første gang fire dage efter hændelsen, fik hun et angstanfald.
Hun fortæller, at hun godt kan lide at gå ud med sig selv, få et godt måltid og et glas og gå i teateret eller til en koncert.
Men det kunne hun ikke få sig selv til efter Tinderbox. Der skulle gå seks måneder før, at hun kunne gå i byen igen. Det lykkedes i november sidste år.
- Jeg har stået tre eller fire gange inden november, hvor jeg har gjort mig fint i stand, bestilt bord og så brudt helt sammen inden jeg kunne gå ud og måtte afmelde bordet, siger Marianne Walter Johnsen.
Henrik Rindom er rusmiddelekspert, og han fortæller, at det er normal adfærd efter sådan en oplevelse.
- Det er lidt som at have PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse, red.), hvor hun lige pludselig ser dæmoner alle vegne. Det har jeg hørt flere gange før.
Marianne Walter Johnsen understreger, at hun ikke var beruset den dag, hvor hun på en periode på ti timer fik tre genstande.
Selve forløbet
Det havde været en travl periode med arbejde for Marianne Walter Johnsen op til festivalen sidste år.
Hun mødte flere venner og bekendte i Champagnebaren, hvor hun drak to glas.
Men på vej til toilettet inden en koncert hun havde set frem til, blev Marianne Walter Johnsen meget dårlig og begyndte at kaste op. Hun ringede til sin datter for at blive hentet.
En mand tilbød at hjælpe hende hen til udgangen, men de kom ikke hele vejen. Hendes ben holdt op med at virke på vejen, og hun blev dårlig. Hendes puls galoperede afsted, og hun havde svært ved at holde sig vågen.
- Jeg kan høre, at måden, samaritterne (festivalens sundhedsfaglige personale, red.) behandler mig på, er, som om jeg er fuld, mens mit hjerte galoperer derudaf. Min puls er på 140. Jeg ved, at der er noget helt andet på spil, siger Marianne Walter Johnsen.
Den hjælpende mand omdirigerede Marianne Walter Johnsens 19-årige datter til hospitalet, hvor hun efterfølgende blev bragt til med ambulance. Ambulancefolkene sagde til datteren, at hun kunne åbne døren i ambulancen og se til sin mor, men hun var ikke forberedt på det syn, der mødte hende, fortæller Marianne Walter Johnsen.
- Jeg ligger med det hvide ud af øjnene og fråde ud af munden og er ikke kontaktbar. Jeg har et kæmpe hår, der er fyldt med græs efter at have ligget på jorden, og det er så chokerende at opleve sin mor sådan, siger Marianne Walter Johnsen.
På akutafsnittet kunne Marianne Walter Johnsen høre sundhedspersonalet tale om, at patienten var en kvinde, der havde fået for meget at drikke. Og der måtte være tale om ret meget for meget, fordi hun stadig var ”ude som et lys”, fortæller hun.
Hun begyndte at komme til sig selv, men havde meget ondt i maven omkring blæren. Hun var jo også på vej hen for at tisse inden koncerten – men hun nåede som bekendt aldrig så langt.
Hun fik lagt et kateter for at få tømt blæren. Ifølge hendes journal var der over en liter urin i den. Blæren kan normalt rumme 300 til 500 milliliter, så efterfølgende har Marianne Walter Johnsen – der er uddannet intensivsygeplejerske – prist sig lykkelig for, at hendes blære ikke sprang.
Mistænker ketamin
Marianne Walter Johnsen troede dengang og tror stadig, at nogen har puttet ketamin – altså hestebedøvelse – i et glas champagne, som hun drak på festivalen. Det passer med, at hun ikke kunne stå på sine ben og ikke reagerede på smerte, men at hun har opfattet, hvad der er foregået omkring hende.
Det er også det, som, rusmiddelekspert Henrik Rindom mener, er sandsynligt, da han hører om oplevelsen.
- Det lyder meget som om, at nogen havde givet hende ketamin. Der kan man ikke mærke smerte, og man bliver desorienteret. Det er som om, at man er ude af kroppen, siger Henrik Rindom.
Henrik Rindom har tidligere hørt, at personer, der har indtaget ketamin, kan have problemer med vandladning, og han siger, at en liter urin er ”ret meget” og ”alvorligt” at have i sin blære. I værste konsekvens kan den sprænge.
Fordi kateteret allerede var der, bad Marianne Walter Johnsen om at få foretaget en urinprøve. Den var negativ, men ifølge Rindom viser de urintest, der er på hospitalerne, ikke, om der er spor af rusmidler.
Hun bad i stedet om en blodprøve, men Marianne Walter Johnsen fik at vide, at det kunne de kun foretage, hvis der var en politianmeldelse.
- Jeg kan slet ikke overskue at kontakte politiet klokken fire om natten, min søn er brudt fuldstændig sammen, og mine forældre er kørt fra Langeland for at være her for mine børn. Personalet bliver ved med at spørge, om jeg er sikker på, at jeg ikke har drukket lige lovlig meget.
Det er normal praksis, at politiet beslutter, om der skal en blodprøve til i forbindelse med en undersøgelse af drugging-sager. Det er også den praksis, som Aalborg Universitetshospital har ændret på i forbindelse med netop drugging-sager.
Ærgrer du dig over, at du ikke lavede en politianmeldelse den nat og fik taget en blodprøve?
- Jeg ved, hvad jeg har været udsat for. Jeg ved, hvad jeg har oplevet. Men det nuværende system vi har, en dyr blodprøve og en efterforskning der ikke fører til noget som helst, er jo spild af alles tid og ressourcer, når man i virkeligheden ikke tager det mere alvorligt.
Fandt manden der hjalp
Det er en gennemgående følelse for Marianne Walter Johnsen, at hun ikke blev taget alvorligt af nogen af de sundhedsfolk, som mødte i forbindelse med hendes oplevelse.
- Jeg synes, at det har været så skandaløs behandling, siger hun.
Det har sat dybe spor i hende og hendes børn. Efterfølgende har hun holdt møde med oversygeplejersken på Odense Universitetshospital, der ifølge Marianne Walter Johnsen ”lagde sig fladt ned”.
Hospitalet har fået forelagt kritikken og har ikke yderligere kommentarer.
Hun ringede til politiet efterfølgende for at anmelde hændelsen, og hun fortæller til TV 2, at hun er utilfreds med den behandling hun fik.
Fyns Politi oplyser til TV 2, at de har lyttet lydoptagelserne fra telefonsamtaler med Marianne Walter Johnsen igennem igen, og de mener, at medarbejderen udviser ”omsorg og empati under hele samtalen” og ”tager anmeldelsen alvorligt”.
- Vi er kede af, hvis borgeren ikke har oplevet samtalen på samme måde, lyder det fra politiet, der tilføjer, at de vil kontakte Johnsen og invitere hende ind for at lytte til samtalen.
Til det svarer Marianne Walter Johnsen, at hun "absolut ikke følte sig taget alvorligt", men at hun ikke optog samtalen. Om hun har lyst til at komme ind og høre opkaldene, er hun i tvivl om.
Marianne Walter Johnsen har også søgt aktindsigt i sin journalisering fra Ambulance Syd og sendt en klage men fortæller, at hun ikke har fået aktindsigten eller klagesvar.
Det Præhospitale Område fra Region Syd besvarer TV 2s henvendelse og siger, at man ikke kan udtalelse sig om en konkret sag uden patientens samtykke.
Hun har også rakt ud til Tinderbox, som mener, at samaritterne har handlet, som de skulle. Hun prøvede også at få oplyst sikkerhedsgodkendelser og en beredskabsplan men fik at vide, at det havde hun ikke krav på.
Til TV 2 siger Tinderbox, at man er ”ked af og ærgerlig over Marianne Walter Johnsens oplevelse på festivalen”. Tinderbox har evalueret håndteringen af sagen – både i forbindelse med Marianne Walter Johnsens oprindelige henvendelse, og da TV 2 henvender sig.
- Vi har nu som tidligere konkluderet, at alle sikkerhedsprocedurer og retningslinjer blev overholdt i den omtalte episode.
Via en storstilet Facebook-eftersøgning fandt Marianne Walter Johnsen frem til manden, der hjalp hende på festivalen. Han bekræfter overfor TV 2, at hændelsen på festivalen er forløbet, som hun udlægger det men ønsker ikke selv at stå frem.